Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 3. juni 2025
Gå ikke ifra mig! Se på barnet, Ekdal! Se på barnet! HJALMAR. Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Jeg må ud; væk fra alt dette! Han går fra os, mor! Han går fra os! Han kommer aldrig mere igen! GINA. Bare ikke græd, Hedvig. Far kommer nok igen. Nej, nej, han kommer aldrig hjem til os mere. GREGERS. Tror De, jeg vilde alt til det bedste, fru Ekdal?
Der maatte altsaa være noget i „nøkkelen“. Men alt var like mystisk; for hulen var jo tom. Hvad skulde saa alt dette bety? „Ja, men hør, vi gaar endnu en gang op paa avsatsen,“ sa Dale, „endda jeg ikke aner hvad i alverden vi skal gjøre naar vi kommer dit! Men saa faar vi da slaa fast, at om der nogen gang har været en skat der, saa er den tat før vi kom.“
HJALMAR. Nej, nej, nej; tvert imod. Du må ikke sige noget sådant. Jeg kan da ikke evig og altid gå her og hænge over de samme anstrængende tankerne. Jeg må ha' noget ved siden af, som kan fylde ventetiden ud. Inspirationen, indskydelsen, ser du, når den kommer, så kommer den alligevel. GREGERS. Min kære Hjalmar, jeg tror næsten, du har noget af vildanden i dig. HJALMAR. Af vildanden?
Skal jeg tro han er klog eller galen, efter den vis han har faret frem på? Først sætte ondt blod i bønderne; love dem bistand og guld og grønne skoge; og så, når det kommer til stykket, løbe sin vej og krybe i skjul bag et kvindeskørt! Forresten angrer det mig, rent ud sagt, at jeg fulgte eders råd og ikke gik frem efter mit eget hoved.
Sagen er, at han i forskellige vanskelige Situationer har vist sig meget rundhaandet over for os.“ Han fortalte et Par Eksempler, som tydelig viste, at Repins Sympati for Ligaen maatte være mere end almindelig Interesse. „Han maa være en rig Mand,“ bemærkede Andrey. „Ja, det er han,“ svarede Georg. „Men for Resten er jeg ikke sikker paa, at alle disse Penge altid udelukkende kommer fra ham selv.
Skurkene, som fremdeles stod der ubevægelige, bedækket pludselig ansigtet med hænderne, og pilte som skræmte harer ind gjennem døren og ind i flyvemaskinen. „Ypperlig!“ ropte Sir Ralph. „Med det mesterskuddet har De faat dødsskrækken ind i dem, Longley. Og saa tænker jeg De lukker butikken og kommer ned. Det blir kjølig ute.“
NILS LYKKE. Og endnu mindre havde I vel ventet, at han skulde komme som ven? FRU INGER. Som ven? I føjer spot til al den smerte og skændsel, I har dynget over mit hus? Efter at have lagt et barn i graven for mig, vover I endnu NILS LYKKE. Tillad, fru Inger Gyldenløve, i det stykke kommer vi neppe til enighed; thi I tager ikke med i beregningen, hvad jeg ved samme ulykkelige lejlighed tabte.
Og ve, når engang regnskabsdagen kommer, og når vi stædes for den store dommer, og når han kræver, som retfærdig Gud, den skat han lånte os i livsenshaven da , Falk, et svar, som sletted nåden ud: "Den har vi mistet undervejs til graven!" Kast ringen! Vil du! FALK. Kast den! Jeg forstår dig! Ja, det er kun på denne vej, jeg når dig!
EJNAR HUK. Nå, det er jo en ærlig sag. Kort og godt, vi kommer for at bede eder om orlov og våben FRU INGER. Orlov og våben? Hvortil? EJNAR HUK. Der er kommet det rygte over fra Sverig, at almuen har rejst sig i Dalarne og stævner imod kong Gustav FRU INGER. Har almuen i Dalarne? EJNAR HUK. Ja, så går ordet, og det skal være ganske sikkert.
«Det kommer saamen an paa det,» trak Ratje det tvilende ud. «Ja, det skal naturligvis ikke gjøres for ingenting. Vi betaler en rimelig dagpenge for baade folk og skib.» «Kunde ikke grossereren forklare det lidt nærmere?» «Nei, først maa jeg vide om De kan dette eller ikke?» «Naar?» «Aa, der er god tid. Det bliver ialfald ikke før om en fjorten dage.» «Jo, det kan jeg altids klare.
Dagens Ord
Andre Ser