United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !
» Nej , hører De!« råbte hun. Og hun lagde til disse sårende Ord: »Jeg kan jo ikke være tryg for, at De ikke er vanvittig.« Jeg holdt uvilkårlig lidt inde, og jeg sagde: »Det mener De ikke!« »Jo, ved Gud, De ser så rar ud! Og den Formiddag, De forfulgte mig, De var altså ikke fuld dengang?« »Nej. Men da var jeg jo ikke sulten heller, jeg havde netop spist . . . .« »Ja, så meget værre var det.«
Og hun hadde kysset ham hun hadde nølet og tænkt, jeg har aldrig kysset og saa gled der liksom en lystig likegyldighet og en søt træthet gjennem hende aa gud hvorfor være saa latterlig høitidelig med det der. Saa gjorde hun det hvorfor skulde hun ikke . Nei, det gjorde ingenting. Han hadde jo bedt ganske ærlig om det, fordi han trodde, han var forelsket i hende og solen skinnet.
HJALMAR. Ja, herre gud, jeg ved det nok. Men du må jage på mig, Gregers. Der skal tid til, ser du. GREGERS. Du har meget af vildanden i dig, Hjalmar. RELLING. Se så; er nu den vildanden på færde igen? HJALMAR. Grosserer Werles vingeskudte jagtbytte, ja. RELLING. Grosserer Werles ? Er det ham, I snakker om? HJALMAR. Om ham og os andre. Gid fanden havde Dem! HJALMAR. Hvad er det, du siger?
Gud give, jeg aldrig havde truffet dig!“ sagde han med næppe hørlig Stemme og blev endnu en Skygge blegere. „Men hvorfor? Hvad er
Døren går op; Parret nede fra Stuen træder ind. Endnu førend jeg havde fået Tid til at bede om Undskyldning for, hvad jeg havde gjort, råber Værtinden aldeles himmelfalden: »Nej, Gud trøste og hjælpe mig, sidder han ikke her igen!« »Undskyld!« sagde jeg, og jeg vilde sagt mer, men kom ikke længer.
Jeg har ikke hjerte til det, ikke hjerte til det for din skyld, Hedvig. Men jeg føler så inderlig dybt, at jeg burde gøre det. Jeg burde ikke tåle under mit tag en skabning, som har været i de hænder. GINA. Men, herre gud, fordi om gamlefar har fåt den af denne her sjofle Pettersen, så Der er visse krav . Hvad skal jeg kalde de krav?
Gud velsigne og bevare barnet og dig; al lykke i verden ønsker jeg over dig og over det. Jeg holder saa usigelig meget af dig, du lille Jenny, som var min engang. Din hengivne Gert Gram. Men Jenny blev boende hos frau Schlessinger. Der var billig og hun visste ikke, hvor hun skulde gjøre av sig heller.
Og Jenny snakket om ham, som hun kjendte ham, og om kvelden snakket hun med ham og gud, som var en, der altid var sammen med far og syntes det samme som far. Første skoledagen. Jenny husket den og smilte, der hun sat i den mørke Romanat. Moren hadde læst med hende, og otte aar gammel kom hun ind i tredje klasse. Og moren brukte altid at forklare alting ved eksempler, som de kjendte.
«Aa gud ja, hvor jeg længes efter ham,» sa hun indimellem, forgraatt. «Aa Jenny .» Han fandt ikke andet at si: «Aa Jenny. Jeg visste jo ikke, at du hadde det saan, kan du vite .» Hun kom tilbake la et øieblik sine hænder paa hans skuldre: «Jaja Gunnar. Du skal ikke regne saa meget paa det, jeg sa før.
Jeg rejser mig op i Sengen og siger: Det findes ikke i Sproget, jeg har opfundet det, Kuboå . Det har Bogstaver som et Ord, ved sødeste Gud, Mand, du har opfundet et Ord . . . . Kuboå . . . . af stor grammatikalsk Betydning . . . . Jeg sidder med åbne Øjne, forbauset over mit Fund, og ler af Glæde. Så begynder jeg at hviske; man kunde belure mig, og jeg agted at holde min Opfindelse hemmelig.
Dagens Ord
Andre Ser