Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 7. juli 2025
I det store og hele tat gaar det et menneske, som det selv har villet. Man er sin egen skjæbnes herre som regel. En gang imellem er man det ikke paa grund av omstændigheter, man ikke raar med. Men det er en kolossal overdrivelse at si, det hænder ofte .» «Gud skal vite, det er ikke gaat mig som jeg vilde, Gunnar . Og jeg hadde villet i mange aar og levet efter min vilje .»
Jeg siger dig, jeg har budt dig min Tjeneste, og du har afvist den, jeg siger dig, du har stødt mig bort, og jeg vender dig for evigt Ryggen, fordi du ikke kendte din Besøgelsestid. Jeg siger dig, jeg ved, at jeg skal dø, og jeg håner dig dog, du Himlens Gud og Apis, med Døden lige for Tænderne.
O hvormed har jeg fortjent dit Mirakel, store Gud? Skulde o det var ej meent! Ormen tør ej tale ud!
Du vil ej sætte slig dit gode navn på spil! FALK. Mit ramme alvor. Tidt nok påstod man, at ingen kan af kærligheden leve; jeg vise skal, den påstand er ej sand; thi jeg skal leve af den som en greve, især hvis frøken Skære, som jeg håber, levere vil herr Stråmands "livsroman" til skænkning ud, som feuilleton, i dråber. Gud stå mig bi! Hvad er nu det for plan? Mit livs roman?
Nej-nej, kanske ikke som Blomster heller, men . . . . Jeg er så aldeles forelsket i Dem, og det er så urimeligt . . . . Herregud, naturligvis, det nytter mig ikke det Spor . . . . Hvad hedder De? Nu må De da virkelig sige mig, hvad De hedder . . . .« »Nej, hvad hedder De ? Gud, nu havde jeg nær glemt det igen! Jeg tænkte på det i hele Går, at jeg skulde spørge Dem.
Atter engang standsed jeg ved Døren og vendte om. Denne strålende Følelse af at være kommet ovenpå henrykte mig og gjorde mig taknemlig mod Gud og Alverden, og jeg knæled ned ved Sengen og takked Gud med høj Røst for hans store Godhed mod mig denne Morgen.
DAMERNE PÅ ALTANEN. Kom, lad os se, hvor meget han er højere. Der slagter de en elskovs poesi. Hin fusker, som stak koen ubehændigt, så den i døden pintes unødvendigt, han fik sit vand og brød i dage ti; men disse disse der , de slipper fri. Nå, Gud ske lov, nu taler de om smagen; nu kan jeg slippe
O, i den kan Helg'nen gjerne al sin Tempelandagt speile; thi, saa rank den skjød, den har sænket dog det fromme Hoved, som om Gud i Bøn den loved, som om Uskyld kunde feile, somom det en Syndskyld bar. Og hvor malte sig en Tanke i genifuld Ynglings Sind ildig som paa denne ranke Blodvalmues Luekind?
Men hvor var Guds barn, ja, hvor var presten selv. Aa nei, hvad tænker jeg paa, sa hun til sig selv. Han har jo selv hustru og barn og det er jo juleaften. Endelig husket hun paa de ord i den 62de salme: „Alene i haab til Gud er min sjæl stille, fra ham kommer min forventning. Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes meget.“
«Det er jo det, Jenny at du er kommen til at elske mig, som jeg kalder en ufattelig naade .» Jamen hvad kunde hun for, at han saa slik paa det ? Ja han hadde ikke gjort hende til sin elskerinde, hvis ikke hun hadde villet det selv latt Gert føle, at hun vilde det. Aa men gud.
Dagens Ord
Andre Ser