United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
FALK. Jeg skal dig bladet skikke; der står om en, som fik, på skæbnens bud, sin gode friske kindtand trukket ud, fordi en fætter af ham led af tandværk. Der kommer presten! FRU HALM. Vil De se hvor mandstærk! STYVER. Fem, seks, syv, otte børn FALK. Det var ubændigt! FRØKEN SKÆRE. Uf, sligt må næsten kaldes uanstændigt! Velkommen, hjerteligt velkommen! STRÅMAND. Tak!
Men maten var god og vinen udmerket, og frugten hadde Cesca selv utsøkt i byen og tat med, og kaffen ogsaa den skulde hun lave selv, paastod hun, for at være viss paa, den blev god. Efter maaltidet drev Heggen og frøken Palm omkring og studerte de marmorbiter stumper av relieffer og indskrifter, som var fundet paa eiendommen og muret ind i husvæggen. Litt efter forsvandt de om hjørnet.
STRÅMAND. Fire spæde vi har foruden disse her. FRU HALM. Ja så. STRÅMAND. Tre af dem er for små til allerede at fatte tabet af en kærlig fader i stortingstiden. Nu jeg Dem forlader. FRU HALM. Å, hvorfor vil De alt så tidlig gå? FRØKEN SKÆRE. Jeg må til byen og fortelle nyheden; hos Jensens véd jeg man går sent til ro; jo, tanterne blir glade, kan De tro.
«Neida,» hun lo. «Bare av og til saa ser vi solen staa op og gaar og spiser frokost. Nu vil altsaa ikke frøken Jahrmann hjem inat.» Helge visste neppe selv, hvorfor han blev sittende. De drak noget blaagrøn likør han blev døsig av den, men de andre lo og pratet. Forbi ham svirret navne paa mennesker og steder, han ikke kjendte.
GREGERS. Du skrev mig den gang et brev til, et forretningsbrev naturligvis; og i en efterskrift stod der, ganske kort, at Hjalmar Ekdal havde giftet sig med en frøken Hansen. WERLE. Ja, det var jo ganske rigtig; hun hed så. GREGERS. Men du skrev ikke noget om, at den frøken Hansen var Gina Hansen, vor forhenværende husjomfru.
Hun var nærmest skromlet i figuren skjønt ansigtet var friskt og farverne nydelige . Det han hadde lyst til, var at snakke med frøken Jahrmann. Hun var spillende vaaken nu, men aldeles optat av Ahlin og Heggen. Imens spiste frøken Winge speilegg og bart brød og drak kokende melk til. «Det var da et mystisk publikum,» vendte han sig allikevel til hende. «Rene forbrydertyper altsammen, synes jeg!»
Søt og indsmigrende, til akkompagnemang av klingende metalstrenger, flagret melodien, og hele Helges selskap sang refrænget med. Det var om amore og bacciare. «Det er en kjærlighetssang, ikke sandt?» «Fin kjærlighetssang,» lo frøken Jahrmann. «Frit for ikke at oversætte den. Men paa italiensk høres det altsaa nydelig ut.» «Aa denne er da ikke saa fæl,» sa Jenny Winge.
Da kommer tanterne med sprøjten. Men lignelsen har digterne nu brugt, og godtfolk gennem snese slægter slugt, og endda er den for de fleste tåget; thi blomstervrimmelen er stor og broget. Sig, hvilken særlig blomst er kærligheden? Nævn den , som har den største lighed med den. FRØKEN SKÆRE. Den er en rose ; Gud, det véd enhver; den låner livet jo et rosenskær.
«Herregud Aagot, pas dine egne saker du,» sa Helge hidsig. «Jaja snille dig, ikke bit mig da! Er tante Bekka jaloux paa frøken Winge, nu da?» «Du er da ogsaa det mest taktløse som findes til » «Næst efter din mor jotak, det har onkel Gert sagt til mig engang.» Hun lo. «Men det er da det mest bort i væggen skinsyk paa frøken Winge!» Hun tittet nysgjerrig bort paa de andre to.
FRØKEN SKÆRE. Og skærmer jer mod tvedragts fæle øgle. STRÅMAND. O, denne klynge! Kærlighed og venskab! en stund, så glad, og dog så vemoddryssende! Jeg rejser ej! Jeg følger med! Du rejser ej? Du følger? Men, Gud, så skilles vi jo lige fuldt! LIND. Ja, hvad er det? DAMERNE. Hvad nu! Nej, her sig dølger en misforståelse STRÅMAND. Hun loved huldt, at rejse med!
Dagens Ord
Andre Ser