Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Oppdatert: 17. juli 2025


FRU INGER. Hvis det forholder sig, som vi begge tror, Nils Lykke ikke for nogen pris forlade Østråt for det første. Hvad er det for anslag I pønser ? Er det noget, som kan øge eders magt til skade for os og ? FRU INGER. Ah, denne kortsynethed, som gør alle ubillige imod mig! Jeg kan se jer, I tror det er min agt at kåre Nils Lykke til svigersøn.

Den fremmede herre skal I snart i tale. OLAF SKAKTAVL. Nu, hvis I lyster. NILS LYKKE. Og vi kan jo sikkert forlade os dig i et og alt? FINN. Befalingsmanden i Trondhjem har stedse givet mig skudsmål for at være pålidelig. NILS LYKKE. Vel, vel; det har han også sagt mig. Altså, først og fremst, er nogen fremmed kommet herhid til Østråt før os iaften?

Hun saa ind i hans Øjne, og nu endelig genkendte hun sin Andrey! og nu vilde han forlade hende! Smerten overvældede hende. Det var alt for grusomt Det kunde ikke være sandt! Han maatte ikke gaa for at lade sig dræbe! Hun kunde ikke leve uden ham! Han var hendes og det var ikke hendes Skyld, at han var bleven alt for hende

Andrey overvejede ikke, om han skulde tage imod Tilbudet, thi for ham var Sagen klar nok men om ikke det vilde være en Udvej for Tania. Dog nej! Intet vilde faa hende til at forlade ham nu, paa dette Tidspunkt, selv om det kun var for en kort Tid. „Tak for din gode Vilje!“ sagde han. „Men det er mig aldeles umuligt at gaa ind paa dit Forslag, og jeg tvivler om, at Tania gør det.

Den unge, fattigklædte Jøde var sandelig ogsaa den, man mindst skulde betragte med mistroiske Øjne. Som han sad der, med Blikket tomt rettet ud i Rummet, gjorde han ganske Indtryk af at være en yderst beskeden Kunde, som ikke var særlig forhippet paa at forlade et Sted, hvor man sad saa godt og i saa behageligt Selskab.

GINA. Det blir altså ved det, at du flytter ifra os, Ekdal? Ja det forstår sig da af sig selv, synes jeg. GINA. Ja-ja. For jeg kan da ikke her og mit hjerte gennemboret hver time dagen! GINA. Gud forlade dig, at du kan tro stygt om mig. HJALMAR. Bevis ! GINA. Jeg synes, du skulde bevise. HJALMAR. Efter en forgangenhed, som din?

CATILINA. Søg din frelse ved skyndsom flugt, hvis endnu det er gørligt. LENTULUS. Ah, du tillader ? CATILINA. Tænkte du, det var mit alvor at forlade denne post i farens stund? Du kender mig kun slet. LENTULUS. O, Catilina ! Spild ej øjeblikket. Søg redning du; jeg vide skal at . Jeg takker dig for denne store nyhed, og jeg skal bruge den til eget bedste.

Ak, ja, alt var forgængeligt! Ganske som Græs, der antændtes! Det gik ud fire Fjæle og et Ligsvøb Ligsvøb hos Jomfru Andersen, tilhøjre i Porten . . . . Og alt dette kastedes om i mit Hoved i dette fortvivlede Øjeblik, da min Værtinde stod i Færd med at jage mig Dør. »Han hører ikkeråbte hun. »Jeg siger. De skal forlade Huset, nu ved De det!

FRU INGER. Kan det undre eder, mine ædle herrer, at jeg ikke vover mig ind i en leg, hvori alt sættes spil? meget mere, da ingen af mine forbundsfæller vover at forlade sig trygt mig. NILS LYKKE. Denne bebrejdelse rammer ikke mig. Jeg tror eder blindt; derom beder jeg eder være forsikret. OLAF SKAKTAVL. Hvem skulde turde bygge eder, når det ikke var eders landsmænd?

EJNAR HUK. Nok, nok, I gode bønder; nu mener jeg vi er vel rustede. Nu kan vi lægge ivej! EJNAR HUK. Men, min ædle frue, nu er vinden os føjelig; vi stryger indover fjorden og FRU INGER. Det bliver, som jeg har sagt. EINAR HUK. Skal vi da bie til imorgen? FRU INGER. Både til imorgen og længere. Ingen væbnet mand får lov til at forlade Østråt for det første.

Dagens Ord

løfter

Andre Ser