United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Hun er datter til oberstløitnant Jahrmann paa Tegneby jo? Hun har vel penger da?» «Nei. Hun utdanner sig for det lille, hun har arvet efter moren hun staar ikke paa nogen rigtig god fot med sin far d. v. s., han likte ikke, hun vilde bli malerinde, og saa vilde hun intet ta imot av ham .» «Uf saa dumt.
Jeg vilde hellere fortælle dig . Det er altsaa det da, ser du, at din mor vet ikke om det. Din far mente, det var bedre ikke at nævne det » «Ikke til mig ?» «Nei. Nei det har vi sletikke snakket om. Han tror vist, jeg har fortalt dig det.
Hun sprang op de sidste trin og ropte Helges navn. «Det er ikke Helge,» svarte han. Det var Helges far. Jenny stod aandeløs hos ham og strakte ut hænderne: «Gert hvad er det er der hændt noget galt ?» «Hysch, hysch Jenny,» han tok hendes haand. «Helge er reist reist til Kongsberg til en ven en skolekamerat, som er læge der. I besøk.
GINA. Vor herre ved; det kan såmænd gerne hænde, det. HEDVIG. Tænk, al den dejlige mad, som far får at spise! Jeg er viss på, at han er glad og fornøjet, når han kommer. Tror du ikke det, mor? GINA. Jo; men tænk, om vi nu kunde fortælle ham, at vi havde fåt værelset lejet bort. HEDVIG. Men det behøves ikke ikveld. GINA. Å, det kunde nok komme godt med, du. Og det står jo der til ingen nytte.
»Jeg har desværre et helt Lager af Sengeklæder,« svared han, og da jeg havde fået det oprullet, kasted han et eneste Blik på det og råbte: »Nej, undskyld, det har heller ikke jeg noget Brug for!« »Jeg vilde vise Dem den dårligste Side først,« sagde jeg; »det er meget bedre på den anden Side.« »Ja, ja, det hjælper ikke, jeg vil ikke eje det, og De får ikke ti Øre for det noget Sted.«
Jeg havde endnu havt lidt at snakke med dig om, Gina; men det får være til en anden gang. Farvel. HJALMAR. Ikke ud over tærskelen, Gina! HJALMAR. Se så, Gregers; nu har jeg da denne trykkende gældspost fra hånden. GREGERS. Snart i al fald. HJALMAR. Jeg tror, min holdning må kaldes korrekt. GREGERS. Du er den mand, jeg altid har holdt dig for.
De fleste hvite hadde kastet frakker over sin natdragt og faat tøfler paa; men de indfødte hadde ikke brydd sig med nogen slike formaliteter, de løp omkring aldeles forstyrrede. Dale og far aapnet døren og ropte av alle kræfter: „Hermann!“ Et øieblik efter trængte en mand sig frem, og kom hæseblæsende frem til stigen.
Far har nok næsten været som et slags forsyn for dig, han. Han svigted ikke sin gamle vens søn i trængselens dage. For han har hjertelag, ser du. Ikke nogen snak, snille grosserer; De skal ikke gå længer derinde og stirre på alle lysene; De har ikke godt af det. Jeg tror næsten, De har ret i det. Vær så god, mine herrer; hvis nogen vil ha' et glas punsch, så må han umage sig her ind.
Kåben og hatten ? Å, det ligger inde hos mig selv. Far, du må da endelig ikke gøre vildanden noget ondt, mens jeg er ude. HJALMAR. Ikke en fjær skal der ribbes af dens hode. Gina. GINA. Ja? HJALMAR. Fra imorgen af eller, lad os sige fra iovermorgen af kunde jeg ha' lyst til at føre husholdningsbogen selv. GINA. Vil du nu føre husholdningsbogen også?
Men nu lød også Madamens Stemme, og hele Huset blev fuldt af Skænderi. »Jeg mener Gud hjælpe mig De er gale og besatte allesammen!« skreg hun. »Vil De være herinde, så får De være rolige begge to, det siger jeg Dem! He, det er ikke nok med, at man skal holde Hus og Kost for Kræket, man skal have Dommedag og Kommers og Satansmagt inde i Stuerne også.
Dagens Ord
Andre Ser