Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 19. juli 2025
Et Par Ark Papir på Bordet, belagt med tykt Støv, var al min Ejendom; det gamle, grønne Tæppe på Sengen havde Hans Pauli lånt mig for nogle Måneder siden . . . . Hans Pauli! Jeg knipser i Fingrene. Hans Pauli Pettersen skal hjælpe mig! Og jeg husker mig om efter hans Adresse. Hvor kunde jeg dog glemme Hans Pauli! Han vilde sikkert blive meget vred, fordi jeg ikke havde henvendt mig til ham straks.
Som i véd, har han i mange år været forfulgt af kong Gustav, og jeg har trolig ledsaget ham, hvor han færdedes. NILS LYKKE. Peder Kanzler har nok lært jer mere end våbenhåndværket, lader det til. Nu godt; I er altså ikke Nils Sture. Men I kommer dog fra Sverig. Peder Kanzler har skikket eder hid for at finde en fremmed, som
Sig mig det, kære herre; I må dog vide det! NILS LYKKE. I skal vinde land og rige. Men indtil det kan ske, må I vel vogte eder for at såre hendes øren ved at ymte om slægtskab eller sligt. Hun vil te sig, som om hun holdt eder for at være den virkelige grev Sture, så længe til I selv gør eder værdig at kaldes hendes søn. NILS STENSSØN. O, men så sig mig da ! NILS LYKKE. Stille; stille!
Paa en eller anden uforklarlig Maade var hans virkelige Navn sivet ud, og det gjorde selvfølgelig ikke Politiet blidere stemt; thi man havde mangen uopgjort Regning at klare med ham. Vasilys Stilling var langt bedre. Skønt der blev givet lige saa strenge Ordrer til at paagribe Kusken, vidste dog ingen rigtig, hvem man skulde søge efter.
Og ham var det jo også, som satte mig i stand til at gifte mig. Eller kanske ved du ikke det heller? GREGERS. Nej, det vidste jeg rigtignok ikke. Jeg har kanske dog gjort far uret alligevel i enkelte stykker. Ja, for dette her viser jo hjertelag, ser du. Det er ligesom et slags samvittighed- HJALMAR. Samvittighed ? GREGERS. Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da.
FURIA. Kast terningen, og i din hånd er lagt det stolte Romas vel for alle tider. Din stumme skæbne gemmer glans og magt; og dog du vakler, vover ej at handle! Du drager hist til dine skove, hvor udslukkes vil hvert håb, du engang nærte. Ah, Catilina, er der intet spor af ærelyst tilbage i dit hjerte? Skal denne herskersjæl, til hæder skabt, hist i en navnløs ørk ukendt forsvinde? Ja, rejs!
I hin tid alt var drengen vild, ustyrlig; dog, sjeldne gaver var hos ham at spore; hans sind var højt, hans mod urokkeligt. LENTULUS. Jeg tror at finde ham ret beredvillig. Iaftes mødte jeg ham dybt forstemt. Han ruger over hemmelige anslag; et dristigt mål han havde længst i sigte. STATILIUS. Ja, konsulatet har han længe søgt.
Er du med der, ven, som gjerne vil ha mange i dit selskap, saa stans dog og betragt dine medvandrere og dit sidste endeligt, og du vil maaske vende om og søke efter den trange port og smale vei. Det er dog bedre at gaa der om der er faa i selskap. Men dersom der er faa som finder den trange port, og der er saa mange hindringer, kunde man spørre: er det i det hele tat mulig at komme ind.
O hvor synes vege denne Seierherres Arme, strakte ud kun til at lege, mens dog det Naturens Blod, som besidder varigst Varme, rinder fra hans Hjerterod!
Derpå gik jeg til din sovestue og fandt dig der blandt dine kvinder; nu, hvad siden fulgte, det ved du; jeg for fra Island med en fager mø, som jeg havde svoret, og du har siden trofast fulgt mig hvor jeg stævned hen. Bolde husbond! Du øved hin stordåd; o, det burde jeg tænkt; ingen, uden du, var dertil istand! Hjørdis, denne stolte og ypperlige kvinde, kunde du vundet, og kåred dog mig!
Dagens Ord
Andre Ser