Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 3. juni 2025
I må tro mig, Olaf Skaktavl, jeg mener det ærligt med mine landsmænd. Men jeg er så lidet min egen herre. Der gives visse ting, som må holdes dulgt, hvis jeg ikke skal rammes til døden. Dog, er jeg først sikker fra den kant, da skal I erfare, om jeg har glemt, hvad jeg svor ved Knut Alfsøns lig. Jeg vilde så nødig tro ilde om eder.
MANGE STEMMER. Før os til døden! CATILINA. Nu, så afsted! Ved denne død vi vies ind til udødlighedens skønne liv. Vort fald, vort navn, igennem fjerne tider skal nævnes højt med stolthed NOGLE STEMMER. Ah, se, en kvinde ! Furia! Du her? Hvad drev dig hid? FURIA. Jeg må ledsage dig til målet. CATILINA. Nu, hvor er mit mål? Sig frem! FURIA. Hver søger målet ad sin egen vej.
Det var Deres ord, da her De stod, som han i brabantstriden, og sloges med det ganske thevandsbord. Da lød benægtelsen fra alle kanter, som nu fra Dem; nå ja, det fattes nemt; vi finder alle jo, det klinger slemt at høre døden nævne, når vi skranter. Se presten, han, som komponerte, malte, i frierdagene med ånd og smag; hvor kan De undres på, at manden dalte, da han og hun kom under fælles tag?
O, igjennem disse Sunde, disse Net af Fæstningsgrave, ovenfra, naar Synet høined sig mod Sky, i Dybet øinet som et Garn af sorte Baand mellem disse Dødskasteller, o, her kunde Døden, om den var en Aand, og ei burde tænkes heller som fra Paradisets Have Fredens Palmers milde Aande, der borthvifter Jordens Vaande, o her kunde den, belæsset med Fordærv, med Ljaen hvæsset, Herrens Dommes Overbringer til en millionfold Skare, gjerne fare paa de lynbaldyrte Vinger uden Mine af Foragt for de Dødeliges Magt, uden Trækket til Medynken skulde, svulmende i Rynken, om hans Læbe blive lagt.
Du får en død, dit liv, dit navn fuldt værdig, når ned du hugges i en kvindes arme. Væk fra mig, du, som stjæle vil mit ry! Blandt mænd skal døden ramme mig. Jeg har et liv at sone og et navn at tvætte FURIA. Ret så; ret så, min stolte Catilina! CATILINA. Ud af min sjæl jeg river alt, som binder mig til min fortid og dens tomme drøm! Hvad bag mig ligger, er som om det aldrig af mig var levet
Og saa begyndte den store flyvemaskine at synke raskt, tilsyneladende uten kontrol, og gled paa siden slik at en kunde bli sjøsyk bare av at se paa det. For en begynder vilde dette været døden. For Allen Dale var det bare en paamindelse om at der trængtes en rask handling intet mere.
Ja, ved alle hellige, jeg véd, hvad det vil sige at sørge for sit barn. FRU INGER. Voldsmænd slog eders. Men hvad er døden mod en hvileløs angst gennem alle de lange år? NILS LYKKE. Nu vel; det står i eders magt at ende denne angst. Forson de stridende parter, så tænker ingen af dem på at tilegne sig eders barn som borgen for eders troskab.
Han hadde reist sig, og hun reiste sig og gjorde en bevægelse, som hun var bange, han skulde komme nærmere. Gram stanset, og han lo sagte: «Hvordan kunde du tænke andet du som er saan klok liten pike. Jenny, jeg trodde, du hadde forstaat det længe før jeg skjønte det selv . Hvordan kunde det gaa anderledes? Mit liv nu gaar det mot slutten mot alderdommen, sløvheten, mørket, døden.
Altid standste den ved Døden, som var sikkreste Beretning; men med hvert et Morgengry vaagnede den ufortrøden som en ny og sikker Gjetning, der fløi ud paa Jagt paany. Sidste Gang Skjærsommertiden o! det er ei længer siden havde jeg min Francis ment med sin Elskte at forene.
„Den Slyngel!“ raabte Vatajko ophidset. „Havde jeg ham her under min Haand! Selv Slagteren, der fører Kvæget til Slagtehuset, kaster dog ikke Sten paa det!“ „Du venter vel ikke, at Czarens svorne Blodhunde skulde have en Slagters Menneskelighed!“ sagde Andrey bittert. „Ja, men det er umuligt, de kan ikke dømme dem alle seks til Døden; de tre har jo vitterligt intet gjort!“ mente Vatajko ivrigt.
Dagens Ord
Andre Ser