Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 6. juni 2025
«Agterud saa han begyndte agterud en League omtrent, der hvor hine grønne Pynte fiint som Traade ud sig spinde, en for en mod Fjernet spændt, til de i dets Blaa forsvinde der hvor Fjorden synes endt, Gentlemen, I kunne see Cowes , som forbi vi hasted, endnu, liig en Stribe Sne, liig et Skum paa Bredden kastet.
Lampen brændte endnu. GINA. Hvorledes om sig? HJALMAR. Ja, for det var da heldigt alligevel, at vi endelig fik det værelset lejet bort en gang. Og sa, tænk, til et menneske som Gregers, en gammel god ven. GINA. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg. HEDVIG. Å mor, du skal se, det blir så morsomt! HJALMAR. Du er da også besynderlig.
Sir Ralph tilbød at gaa over sjøbunden, faa øie paa avsatsen og saa gaa ut til randen av fjeldet like over den. Han tok Jack med og gik. Dale vendte sig mot Longley. „Hvad vil du saa?“ „Jeg vil finde en ny aapning.“ „Aa naa ja det gjør det hele soleklart for mig!“ sa Dale ironisk. „Vent nu bare. Det tar ikke lang tid før vi faar vite om det er noget i det jeg har tænkt ut
Helge stod litt motløs og hørte paa de unge piker kaste bal forbi ham med fremmede navne. Og han rystet paa hodet: «Jeg er ræd, jeg finder det ikke, frøken jeg faar vist heller gaa, til jeg træffer paa en drosche.» «Vi kan gjerne følge Dem til stoppestedet,» sa den høie. Den lille hvisket grættent paa italiensk, men den høie svarte avvisende igjen.
„Det er vanskelig at besvare,“ sa Dale. „Men én ting er sikkert: der er ingen grund til at tro at vi ikke gjennemsnitlig skulde kunne flyve 160 km. i
«Jeg vilde saa gjerne faa sitte litt hos dig synes du ikke, vi trænger til at faa være litt alene sammen » Hun sa ikke mere imot, men begyndte at gaa foran ham op de fem trapper. Natten laa blaa over deres hoder mot takets store skraavinduer. Jenny tændte den syvarmede stake paa skrivebordet, tok en cigaret og holdt ind i flammen: «Vil du røke, Helge?» «Tak.» Han tok cigarretten fra hendes læber.
Men nu skalv jeg af Bevægelse og angred meget, at jeg havde været for fræk. Hvad om hun blev vred og gik bort fra mig? Hvad om jeg aldrig fik se hende igen? Å, det elendige Antræk, jeg havde på! Jeg vented fortvivlet på Svaret. »De skal aldeles ikke sidde nede ved Døren,« siger hun. Hun taler ligefrem ømt og siger akkurat disse Ord: De skal aldeles ikke sidde nede ved Døren. Vi gik op.
ELINE. Gå ud og se efter, hvad det gælder! Og så ikke forsagt! BJØRN. Hvad søger I? EJNAR HUK. Fru Inger selv. BJØRN. Fru Inger? Så sent på kvelden? EJNAR HUK. Sent, men tidsnok, tænker jeg. BØNDERNE. Ja, ja, nu må hun høre os! I det samme viser fru Inger Gyldenløve sig i døren til riddersalen. FRU INGER. Hvad vil I mig? EJNAR HUK. Vi søgte eder, højbårne frue, for at FRU INGER. Nu vel, sig frem!
ELINE. Jeg skal være tam, til I har udtalt. FRU INGER. Så hør efter, hvad jeg har at sige dig. Jeg har, sa vidt det stod i min magt, søgt at holde dig uvidende om al den nød og vånde, som vi nu er stedt i. Thi hvad kunde det både, om jeg dryssed sorg og harm i din unge sjæl? Det er ikke gråd og kvindeklynk, som skal fri os ud af trængslerne. Der kræves mod og mandskraft.
„Vi flyver over den Arabiske Bugt, saa et slag tvers over Indien, over den Bengalske Bugt til øen Sukara. Det er ja, la mig nu se det er utregnet; her staar det, vel 4200
Dagens Ord
Andre Ser