United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Å, vær så snil at give mig et Ben til Hunden min!« sagde jeg. »Bare et Ben; der behøver ikke at være noget på det; den skal bare have noget at bære i Munden.« Jeg fik et Ben, et prægtigt lidet Ben, hvor der endnu var lidt Kød tilbage, og stak det ind under Frakken. Jeg takked Manden så inderligt, at han så forbauset på mig. »Ingenting at takke for,« sagde han.
Holland , Floras Yndlingsbund, havde aldrig baaret saadanne Vidundere af Fuldkommenhed og Skjønhed. Det var en Sommeraften efter en mild Regn. Enkelte Draaber laae tunge og fulde igjen paa Bladene. Med sittrende Læber sad den Gamle over sin blomstrende Skat. »O min Sjel, o vær nu stærk! Bær Vorherres Underværk!
„Oprigtig talt, som regel ikke,“ sa Dale leende. Sir Ralph smilte, men erklærte at denne gang vilde han bli pent nødt til at være det. „Jeg tror næsten jeg alt er interessert,“ svarte Dale. „Vær saa artig, begynd, og fortæl hvad det saa
Jeg kunde give tusender til, dersom det var uskrevet; thi ja, da jeg véd, at det just ikke vil gøre eder synderlig ondt at høre, så kan jeg jo ligeså godt sige det rent ud, jeg elsker eder ikke, og vil aldrig til at elske eder. Vær I derfor, som sagt, fullkommen tryg; jeg skal ingensinde gøre forsøg på at Men hvad fattes eder ? ELINE. Mig? Intet; intet.
Hans genfærd ! Jeg kan se hans brustne øje, hans kløvte skjold, hans klingeløse sværd; jeg ser den hele døde mand; kun et , forunderligt, døds-såret ser jeg ikke. "Du falder for din egen hånd, og dog en fremmed skal dig fælde." Så lød hans spådomsord. Nu er jeg falden skønt ingens hånd mig traf. Hvo løser gåden? FURIA. Vær hilset efter kampen, Catilina! CATILINA. Ah, hvo er du?
KÅRE. Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men så kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke ? KÅRE. Det er Gunnar herse selv! ØRNULF. Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal få jer forligte. Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt !
GINA. Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem alligevel. Å jeg synes jeg må dø af dette her! Hvad har jeg da gjort ham? Mor, du må få ham hjem igen! GINA. Ja, ja, ja; vær bare rolig, så skal jeg gå ud og se efter ham. Men så skal du ikke ligge der og tude. Lover du mig det? Ja, jeg skal la' det være; når bare far kommer igen.
Men hvad forehavendet med ridderen angår, så tykkes det mig, at I frister et voveligt spil. Dersom I nu forregned eder? Dersom eders datter ? Thi der siges jo, at ingen kvinde mægter stå sig imod denne snigende djævel. FRU INGER. Min datter? Tror I, at hun ? Nej, vær kun tryg; jeg kender Eline bedre. Alt, hvad hun har hørt til hans pris, har gjort hende hadsk imod ham.
Det er bedre ikke at lege med Ilden! Jeg synes, at Øjeblikket nu er der til at forsvinde udenlands for en Tid! Det er for Resten om den Sag, jeg ønsker at tale med dig.“ Andrey rystede energisk paa Hovedet. „Vær ikke alt for hastig med dit Afslag!“ sagde den gamle. „Lad mig først faa talt ud!
„Naturligvis vær bare ikke bekymret for os,“ svarte Dale, og gik saa med Sir Ralph op ad den stige som førte til platformen oppaa skroget. Idet de nu stod like overfor den anden flyvemaskine, fik de øie paa to mænd der. Den ene var firskaaren, svær og klumpet av figur, og hadde et mørkt, busket skjeg, som helt skjulte det nederste av ansigtet.
Dagens Ord
Andre Ser