Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 14. juni 2025
Men nej, nej; jeg følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej, de ser mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! Jo, på havets bund kan hænde! Nu kan I sove roligt; thi uhævnet ligger I ikke! Fader, fader, skrækken dræber mig; al den blodige færd og uvejret; hør, hør! Giv fred og ly for mit barn! ØRNULF. Gunnar herse!
Og dog, havde jeg vidst det jeg nu ved, da tør jeg lidet svare for mig selv; thi elskov er så stærk en magt. Nu vel, Sigurd, et usaligt spil har skilt os ad i lange år; nu er knuden løst; de tider, som kommer, skal give os vederlag. Det kan ej ske; vi må jo skilles igen. HJØRDIS. Det må vi ikke.
GUNNAR. Hjørdis, ti jeg byder dig! HJØRDIS. Sigurd stred mod otte mænd og var fuldt rustet; Gunnar gik til mit bur ved mørk nat, fældte bjørnen, som havde tyve mænds styrke, og bar dog kun et kort sakssværd i hånden. Sigurd, vil du tåle ! Vær rolig! Og nu, I gæve mænd, hvo er djærvest, Sigurd eller Gunnar? GUNNAR. Stille! Sig frem, det kræves med rette!
SIGURD. Mig tykkes at så er billigt; du får gøre som hun siger. DAGNY. Ilde vil det tykkes dine grander på Island, når arveøllet skal drikkes over Ørnulfs ætlinge, og intet kvad er digtet. Til at følge dine sønner har du tid nok. ØRNULF. Nu ja, jeg vil prøve det; og du, Dagny, lyt til, at du siden kan riste kvadet på kævle!
SIGURD. Gunnar tænkte på hende nat og dag, og det gjorde nok Sigurd med; men begge taug, og på hende var ikke at mærke om Gunnar hued hende; men at hun ej var Sigurd god, det var lettere at skønne. Bliv ved, det beder jeg ! SIGURD. Dog, desmere måtte Sigurd tænke på hende; men det var der ingen som vidste om.
HJØRDIS. Nå nå, trøst dig, Dagny; det er jo heller ikke sandt. Ja, var Sigurd endnu tilsinds, som i fordums dage, da kunde det så være, dengang stod al hans hu og higen til at blive den ypperste mand i landet; nu nøies han med ringere lykke.
Er det sandt; du vilde ! HJØRDIS. Mere end det, tifold mere, tro du mig! Kun hævn! Du skynde dig, Gunnar herse; lad dine mænd ruste sig! GUNNAR. Ruste sig? Mod hvem? DAGNY. Kåre bonde kommer med mange fredløse folk; han vil dig ilde; Sigurd hindred ham nylig; men hvo kan vide Det har Sigurd gjort for mig! DAGNY. Sigurd er dig forvist en fuldtro ven.
SIGURD. For en fuldtro ven kan ingen mand gøre formeget. ØRNULF. Give dit halve gods og eje! Tag det hele, begge mine skibe, alt hvad der er mit, og lad mig fare med dig til Island som den fattigste mand i dit følge; hvad jeg giver, kan jeg vinde ind igen; men øver du hærværk mod Gunnar, så bliver jeg aldrig glad mere. Nu, Ørnulf, hvad svarer du? Uhæderligt var det, om jeg tog din eiendom!
DAGNY. Det kan du vide. Som Sigurds hustru HJØRDIS. Ja, javist, en berømmelig mand er Sigurd skønt Gunnar står over ham. DAGNY. Gunnar?
HJØRDIS. Se, derfor har du vel vist dig stolt og højsindet, krævet hæder af alle, på det at Sigurd kunde hædres ved dig; ej så? DAGNY. Nej, Hjørdis, men HJØRDIS. Til stordåd har du dog ægget ham, fulgt ham i hærklæder, og fundet det godt at være, hvor striden brændte som stærkest; har du ikke? Nej, nej! HJØRDIS. Har du da været ræd av sind, så at Sigurd voldtes skam derved? Hjørdis, Hjørdis!
Dagens Ord
Andre Ser