Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 30. september 2025
Jeg vil være som de andre adelige junkere. Hør, sig mig, véd hun, at jeg er her? I har vel forberedt hende? NILS LYKKE. Ja, visst nok har jeg det, men NILS STENSSØN. Nu? NILS LYKKE. hun vil ikke kendes ved jer som søn. NILS STENSSØN. Vil hun ikke kendes ved mig? Men hun er jo min moder. Jeg har båret den fra mine tidligste år. Den må hun vel vide besked om. NILS LYKKE. Gem ringen, menneske!
Nu, da I har betroet mig, at Inger Gyldenløve er min moder, nu tørster jeg mere end nogensinde efter at se hende ansigt til ansigt O, det er hende! Hvor stolt og høj! Således har jeg altid tænkt mig hende. Vær ikke ræd, kære herre; jeg skal ikke forgå mig. Siden jeg fik denne hemmelighed at vide, kender jeg mig ligesom ældre og sindigere. Jeg vil ikke længer være vild og forfløjen.
Thi for at leve må jeg kende mig stolt; og det vilde jeg været med rette, dersom I var bleven, hvad I engang var. FRU INGER. Og hvad borger dig for, at jeg ikke er det? Eline, hvoraf véd du så visst, at du ikke gør din moder uret? FRU INGER. Stille! Du har ingen ret til at kræve regnskab af din moder.
ELINE. Hvo har sagt jer, at jeg ikke ejer mod og mandskraft, når det gøres behov? FRU INGER. Stille, barn; jeg kunde tage dig på ordet. ELINE. Hvordan, min moder? FRU INGER. Jeg kunde kræve begge dele af dig; jeg kunde dog, lad mig først få tale til ende.
FRU INGER. Det var ham, så sandt der er en hævner over os! ELINE. Da stå mig himlen bi! ELINE. Jeg er hans trolovede for Gud. FRU INGER. Ulykkelige barn, hvad har du gjort? God nat, min moder! FRU INGER. Ha-ha-ha ! Det bærer nedad bakke med Inger Gyldenløves slægt. Det var den sidste af mine døtre. Hvorfor kunde jeg ikke tiet? Havde hun intet vidst, så var hun kanske bleven lykkelig på en måde.
Min moder er god; alle mennesker er gode; jeg bærer ikke længere nag til nogen, undtagen én. NILS LYKKE. Undtagen én? ELINE. Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster NILS LYKKE. Lucia? ELINE. Kendte du Lucia? NILS LYKKE. Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne. ELINE. Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende; nu er hun i himlen. NILS LYKKE. Og du ?
Denne Varia Voinova var velkendt iblandt dem alle og gik almindeligt under Navnet „de bedrøvedes Moder“. Hun var Enke efter en Læge med frisindede Anskuelser og havde sat sig til Opgave ved de Midler, der stod til hendes Raadighed, saa vidt det laa i hendes Magt, at lette Tilværelsen for de politiske Fanger og var i den Anledning en kendt Gæst i Fængslet.
Lille Murillos! Tappre Kastilianer! følger du ikke Obersten? Adelante, Caballero! adelante !» Har han hørt sin Moder jamre under Hovslagene, eller seet Madonna i Røgskyen, som alt vælter sig gnistrende, snart sort som Natten, snart hvid som en Sky, uhyre som et Bjerg, frem over Kirken.
Gav I mig end fri, det vilde kun lidet både mig. FRU INGER. Din vinge er ikke stækket, længer end du selv vil. ELINE. Vil? Min vilje er i eders hænder. Bliv ved at være, hvad I var, så vil også jeg FRU INGER. Nok derom. Hør mig videre. At drage fra Østråt vil neppe være dig meget imod. ELINE. Kan hænde, min moder!
FRU INGER. Det står til dig selv, om det herefterdags skal vorde anderledes. ELINE. Hvordan? FRU INGER. Hør mig. I denne nat venter jeg en gæst til gården. FRU INGER. En gæst, som må være fremmed og ukendt. Ingen tør vide, hvorfra han kommer eller hvor han går hen. Min moder! Forlad mig al min uret imod jer, hvis I kan det! FRU INGER. Hvad mener du? Eline, jeg forstår dig ikke.
Dagens Ord
Andre Ser