Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 26. november 2025
Han haabede derved at vække den samme Indignation, som han selv følte, hos hende. Men han sigtede helt forkert hun hørte fuldstændig koldt og udeltagende paa ham. Ting, som for et Øjeblik siden vilde have faaet hendes Hjerte til at bløde, prellede nu virkningsløst af som Pile mod et Jernpanser.
Helt oppe paa baksiden av Pincio havnet hun, og der spiste hun aften paa et trattori, hvor hun ikke hadde været før. Da hun hadde sittet litt og drukket etpar slurker av vinen, blev hun roligere. Om hun nu traf Helge og han snakket til hende saa var det pinlig naturligvis. Selvfølgelig vilde hun helst undgaa det. Men om det faldt saan, saa var det jo ikke noget at være saa meningsløst ræd for.
Og den pisket hende, saa hun gik stormende fort, uten at vite av det, og hun knyttet sine hænder og talte halvhøit med sig selv. Engang rev hun hanskerne av, fordi hun var brændende het. Og hun husket først nu, at hun hadde set, der blev en vaat flek paa den ene, da hun klappet det syke barn. Hun slængte hanskerne fra sig i væmmelse . Da hun kom hjem, stod hun litt i gangen.
Og der hadde været nætter, hvor han hadde kvalt sine fortvilede skrik ned i sengens puter. Hun var død, og han hadde aldrig eiet hende. Og det var ham, hun skulde elsket, og det var ham, hun skulde tilhørt, og hun var den eneste, han hadde elsket.
Dette tøv som i begyndelsen med Gunnar at hun var ræd for hver ny mand, hun traf, hun skulde forelske sig i ham eller han i hende; hun var næsten like ræd for det, saa uvant var hun med at nogen forelsket sig i hende det forvirret hende. Man maatte da kunne være venner ellers skulde verden bli rigtig nydelig og forvirret. Gunnar og hun var jo venner trygt og solid.
Pas du på; du skal se, gavebrevet er bare en begyndelse. Fru Sørby har altid havt så meget tilovers for Hedvig; og nu har hun jo magt til at gøre for barnet, hvad det så skal være. De kan ta' hende fra mig, hvad tid og time de lyster. GREGERS. Aldrig i verden går Hedvig fra dig. HJALMAR. Vær du ikke så viss på det.
Der, kan du tro, det er dejligt at bo; der vil du finde det fagert at bygge; der monne de væneste blomster gro alt under bøgenes skygge. Som en moder har du mig vogtet og fredet, har ledet min fod, har til himlen bedet den frommeste bøn for mit held. Se, Gudmund, lad os i dette bæger drikke hende til; lad os ønske, at snart hendes sind må igen vorde frejdigt og klart, og at gud hendes kvide læger.
»De kan møde mig her udenfor Tirsdag Aften,« siger hun. »Vil De det?« »Ja, kære, får jeg Lov til det!« »Klokken otte.« »Godt.« Jeg strøg med min Hånd nedad hendes Kåbe, børsted Sneen af den, blot forat få et Påskud til at røre ved hende; det var mig en Vellyst at være hende så nær. »Så får De ikke tro altfor galt om mig da,« sagde hun. Hun smilte igen. »Nej . . . .«
Da jeg syntes jeg blev vakt af et venligt Haandtryks Magt Lægens Søgen om det svage Pulseslag, der kom tilbage fandt jeg hjemme mig tilsengs ligeoverfor et Billed, som, fortrukket, kridehvidt, kun af Anna havde lidt, skjøndt det hende forestilled... Anna, ak min stakkels Drengs Efterladte da betød denne Form saa bleg og stiv, hvor kun Taarerne, der flød, viste der var endnu Liv?
Kom ind til mig! GINA. Så er hun i det lille kammerset sit da. Nej, her er hun heller ikke. GINA. Ja, du vilde jo ikke vide af hende nogen steds i huset. HJALMAR. Å gid hun bare snart vilde komme hjem, så jeg rigtig kan få sagt hende . Nu skal alt bli' godt, Gregers; for nu tror jeg nok, vi kan begynde livet om igen. Jeg vidste det; gennem barnet vilde oprettelsen ske. Far! Er du der!
Dagens Ord
Andre Ser