United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
STRÅMAND. Herr Falk! FALK. Herr pastor! STRÅMAND. Er de mere medgørlig nu, end da vi skiltes? FALK. Nej, jeg går min ufravigelige vej STRÅMAND. Selv om De træder næstens lykke ned? FALK. Jeg planter sandheds urt i lykkens sted. STRÅMAND. Nå, var det kanske spøg? FALK. Ja, trøst Dem med, det værk går op i røg; i gerning, ej på prent, jeg bryder isen.
Hver gang vi fejrer en liden familjefest som Ginas og min bryllupsdag, eller hvad det nu kan være da træder oldingen her ind iført sin løjtnantsuniform fra lykkens dage. Men banker det så bare på gangdøren, for han tør jo ikke vise sig for fremmede, ved du, da piler han ind i sit kammers igen, så fort som de gamle ben vil bære ham. Sligt er sønderslidende for et sønnehjerte at se på, du!
Havde han hvisket disse ord i den lønligste krog, milevidt fra Østråt, jeg havde hørt dem alligevel! Hvor jeg hader ham! Hvor jeg altid har hadet ham, denne Nils Lykke! Ingen anden mand er som han, siges der. Med kvinder leger han, og træder dem under sin fod. Og det er til ham , min moder tænkte at byde mig frem! Hvor jeg hader ham! De siger, at Nils Lykke er anderledes end andre mænd.
Døren går op; Parret nede fra Stuen træder ind. Endnu førend jeg havde fået Tid til at bede om Undskyldning for, hvad jeg havde gjort, råber Værtinden aldeles himmelfalden: »Nej, Gud trøste og hjælpe mig, sidder han ikke her igen!« »Undskyld!« sagde jeg, og jeg vilde sagt mer, men kom ikke længer.
LENTULUS. Forklar, hvad mener du? CATILINA. Jeg træder af; du fører hæren i mit sted Det vil du? CATILINA. Jeg vil. Men vær på alting forberedt; thi vid, vort forehavende er røbet; senatet kender alle vore anslag; dets hær omringer os LENTULUS. Hvad siger du? CATILINA. Nu vil jeg kalde vore venner sammen. Kom med, og stil dig frem som deres fører; jeg takker af. Nej, vent dog, Catilina!
Jeg træder frem fra Lygten og ser opad Huset. Da sker der noget besynderligt. Gardinerne bevæger sig højt oppe, et Øjeblik efter åbnes et Vindu, et Hoved stikker ud, og to sært seende Øjne hviler på mig. Ylajali! sagde jeg halvhøjt, og jeg følte, at jeg blev rød. Hvorfor råbte hun ikke om Hjælp?
Lad fedlen klinge; ved strengeklang træder vi dansen den nat så lang. Hvor lystigt at trine på tilje! Den jomfru brænder så skær som et blod; det er sig den smådreng, bold og god, han favner den væne lilje! ERIK. Bare det ikke kommer til at angre dig, Knut. KNUT. Lad du mig om det. ERIK. Ja, ja, voveligt er det dog. Du er kongens foged.
Og dog i denne tause midnatstime, i denne ensomhed, mig træder atter så levende for øje, hvad jeg drømte I guders magt ! SKYGGEN. Vær hilset, Catilina! CATILINA. Hvad vil du mig? Hvo er du, blege skygge? SKYGGEN. Vent! Jeg har retten til at spørge her, og du skal svare. Kender du ej mere fra længst forsvundne tider denne røst?
Det haster jo ikke så. Om et Par Dage kanske, eller . . . .« »Ja, jeg skal se. Forresten har jeg Deres Adresse, så.« Og jeg glemte at oplyse om, at jeg ikke havde nogen Adresse mer. Audiensen er forbi, jeg træder bukkende tilbage og går. Håbet gløder igen op i mig, endnu var intet tabt, tvertimod, jeg kunde vinde alt endnu, for den Skyld.
AURELIA. Tal ikke mere! Lad os ikke tænke på denne sag; det volder jo kun sorg. CATILINA. Mig knuser tifold mer dit stille tålmod, end selv et smertesskrig ifra din læbe! SOLDATEN. Tilgiv mig, herre, at jeg træder ind så sent på dagen, umeldt, i din bolig. Vær ikke vred CATILINA. Hvad er dit ærend her? SOLDATEN. Mit ærend er en ydmyg bøn. Du sikkert vil høre den.
Dagens Ord
Andre Ser