Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 18. juni 2025
«Jo.» Hun kastet sig pludselig ind til ham. «Aa ja Helge.» Og hun kysset ham, og hun lot sine halvaapne læber og lukkede øine be om mere kys.
O Tilfælde underligt, som maa mere synes hjemme i et Fee- og Alfe-Digt, end i vore haarde Dage, da med tør prosaisk Stemme Alt fortælles som det skeer, strengt og strikte som det monne sig tildrage, med Forbud imod at digte; og hvor Mennesket, skjøndt Aand, ikkun troer hvad Øjet seer og hvorpaa det fat kan tage med den tunge plumpe Haand. ...O Tilfælde, sandt og skjønt!
„Georg er den bedste Mand meget bedre end du!“ sagde hun og satte sin lille Finger energisk paa hans Pande. „Men siden den Aften, da du første Gang talte til mig hjemme i min Faders Hus har mit Hjerte tilhørt dig. Og jeg er stadig kommen til at holde mere og mere af dig! Jeg véd ikke selv hvorfor,“ tilføjede hun smilende og saa paa ham med et langt, ømt Blik.
NILS STENSSØN. Flygtet? Da stå Gud mig bi; thi kun ridderen kan løse min tunge. Men livet er mere end et løfte værd! Når den svenske høvedsmand kommer FRU INGER. Hvad så? Hvad vil I gøre? NILS STENSSØN. Købe liv og frihed; åbenbare ham alt. FRU INGER. O nej, nej; vær barmhjertig! NILS STENSSØN. Der er jo ingen anden redning. Når jeg har fortalt ham, hvad jeg nu véd NILS STENSSØN. Ja, ja!
Synes De ikke, det er en skandale folk med fæle saar eller forfærdelig vanskapte at de faar lov at gaa og tigge. Det offentlige burde da virkelig ta sig av saanne stakkars .» «Jeg vet ikke. Det er nu engang saa hernede. Vi fremmede kan jo ikke dømme om det. De liker det vel bedre selv tjener vel mere paa den maaten.»
Og bare det, at nogen ikke lar sig fornedre eller reducere av livet, synes jeg er nok til at gjøre en optimistisk. Vi skal ind her,» sa hun. «Dette ligner mere en Montmartrekneipe eller saant, synes jeg ikke sandt?» Helge saa sig omkring. Langs væggene i det bittelille lokale løp smale plyschbetrukne bænker. Der var smaa marmorborde, og paa disken brandt det under to store nikkelkokere.
Petersborg med dens velkendte Omgivelser og følte det, som om han først den foregaaende Dag var rejst derfra. Hans Hjerne arbejdede mere og mere intenst, og han travede hurtigere og hurtigere frem og tilbage i Værelset. En lydelig Banken afbrød ham pludselig i hans Drømmerier og kaldte ham tilbage til Virkeligheden.
GREGERS. Kan De mindes det, løjtnant Ekdal, når Hjalmar og jeg var oppe og besøgte Dem om sommeren og i juletiden. EKDAL. Var De? Nej, nej, nej, det sanser jeg ikke. Men tør nok sige, jeg har været en glup jæger, jeg. Bjørn har jeg også skudt. Har skudt hele ni. Og nu jager De aldrig mere. EKDAL. Å, skal ikke sige det, far. Jager nok en gang iblandt. Ja, ikke på den måden, da.
De kunde vel ikke forstaa, hvordan en slik mor følte, naar hun saa barna bli store og gli fra hende at hun kunde reise sig i trods og vrede mot selve det ubønhørlige liv, som var slik, at en mors smaa barn blev store og ikke mere syntes, hun var alt for dem, som de var alt for hende i al evighet . Jenny hadde villet holde av Helges mor. Og saa likte hun hende ikke.
Du maa være saa snil at bli; det gaar ikke an, du liksom rømmer nu, mor blir bare mere opirret » «Jeg orker ikke,» hvisket hun paa graaten. Fru Gram gik gjennem stuen. Gram kom ind til dem. «Jenny er træt hun gaar hjem nu, far. Jeg følger hende.» «Vil De gaa allerede? Kan De ikke sitte litt til ?» «Jeg er træt har hodepine,» mumlet Jenny.
Dagens Ord
Andre Ser