United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !


ØRNULF. Jøkul faldt i ærlig holmgang; værre tort gjorde dine frænder mig, da de skikked dig ukjendt til Island og fik mig til at knæsætte dig. HJØRDIS. Hæder og ingen tort hadde du af at fostre Jøkuls datter. ØRNULF. Idel ufred har jeg havt deraf, det ved jeg. HJØRDIS. Værre ufred tør times dig nu, ifald ØRNULF. Ikke kom jeg hid for at kives med kvinder!

Omendskønt ingen havde ventet andet, faldt dette Ord dog som et Hammerslag paa de spændte Nerver. Derpaa fulgte Vasilys Navn atter en Mumlen; men kortere saa et nyt Hammerslag: Døden!

HJØRDIS. Det er Gunnar mine vegne! ØRNULF. Gunnar! Ja, var du fæatet til ham med din fosterfaders samtykke, eller havde han bødet for ranet, var han lovlig eftermålsmand, men Fader, fader! Tal ikke ud! Jo, højt skal det siges! Hærtagen kvinde har ingen lovlig husbond! Ørnulf! Forhånet! beskæmmetr! Hærtagen kvinde er kun at agte som frilleviv efter loven!

Og da jeg slet ikke kunde komme længer, satte jeg mig til at stirre med vidåbne Øjne disse sidste Ord, dette ufuldførte Ark, glante disse underlige, skælvende Bogstaver, der stritted op fra Papiret som små hårede Dyr, og jeg forstod tilsidst ikke noget af det hele, jeg tænkte ingen Ting. Tiden gik.

Thi det spænder Alles Gjetten, at paa Knappens lille Flade ligger dette veed Enhver højest Priis, som Ingen seer. Kun naar gjennem Skovens Toppe Solen kaster Straaler did, viser sig et Blink deroppe, eggende til Veddestrid.

Det stedse var min lyst at trodse faren. FURIA. O, herligt; herligt! er og min lyst; og dette tempel hader jeg des mere, fordi jeg lever her i stadig tryghed, og ingen fare bag dets mure bor. O, denne tomme handlingsløse færden, et liv, mat, som lampens sidste blus ! Hvor trang en tumleplads for al min fylde af vide formål og af hede ønsker!

Nej men Soldaten afløses nu og da i sin Tjeneste for at blive i din Lignelsesagde Advokaten. „Undertiden, ja! Men der er ogsaa Tider, hvor der ingen Hvile undes ham, og det er netop Tilfældet med mig nu“. Det var dette uovervindelige Mod og den ubetvingelige Vilje hos Revolutionisterne, der tiltalte den gamle Advokat, og især beundrede han begge disse Egenskaber hos Andrey.

Vi venter alle med Længsel paa dig, de gamle Venner, som ingen Sinde har glemt dig, og de nye, som er lige saa utaalmodige som vi efter at byde dig velkommen iblandt os. Kom altsaa saa hurtig, som du kan!“ Helene standsede. Hun glædede sig paa Andreys Vegne; thi hun var ham en god Ven, og idet hun saa op paa ham, ligesom indesluttede hun ham i et Blik fuldt af Forstaaelse og Godhed.

Godt; jeg går, lad ingen kende, hvad der er mellem dig og mig og hende . Tak for du tog min hemlighed! Begrav den i hjertet, dybt og varmt, som jeg dig gav den. Lidt efter kommer Svanhild ud fra huset med et tørklæde armen og vil mod baggrunden. De ser visst mig ? Ja der er trækket; i øjets sjø det skygger over bunden, det leger skjul med spottens alf om munden, det er der.

Det var som at ligge vågen og tale i Søvne. Mit Hoved var let, uden Smærte og uden et Tryk, og mit Sind var uden Skyer. Jeg sejled afsted, og jeg gjorde ingen Modstand. Kom ind! Jo, kom bare ind! Som de ser, alt af Rubin. Ylajali, Ylajali! Den røde, skummende Silkedivan! Hvor heftigt hun ånder! Kys mig, Elskede! mer! mer!