Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 27. november 2025
Men pludselig var det, som gik der et Stik igennem hans Hjerte, det bankede voldsomt, og hans Strube snørede sig krampagtigt sammen. Han følte det ikke som en Formodning, men som en fast, urokkelig Kendsgerning, at i dette Øjeblik var alt forbi deroppe paa den frygtelige, sorte Forhøjning! Han sank ned paa en lille Jordhøj og bedækkede sine Øjne med Hænderne.
„Georg er den bedste Mand meget bedre end du!“ sagde hun og satte sin lille Finger energisk paa hans Pande. „Men siden den Aften, da du første Gang talte til mig hjemme i min Faders Hus har mit Hjerte tilhørt dig. Og jeg er stadig kommen til at holde mere og mere af dig! Jeg véd ikke selv hvorfor,“ tilføjede hun smilende og saa paa ham med et langt, ømt Blik.
„Jeg tror jeg kommer til at opleve mit livs herligste eventyr,“ sa millionæren henrykt. „Men John P. Rockerman er ikke den som gjør en Jules Verne-trip som denne uten at betale for sig, og
Han hadde bare hørt en tilfældig bemerkning nu og da, og faat en forklaring i farten av Longley om hvorfor han begav sig til kanonrummet. I samme nu motorerne stoppet, stupte aeroplanet saa brat ned, at Sir Ralph maatte gripe fat i messingrækverket rundt taarnvinduet for ikke at tape balansen. Stille og støtt gled aeroplanet nedover.
Hvis blot Halvdelen af det, du har fortalt, er sandt, maa hun jo være sit Køns Vidunderblomst! Hvor kommer du sammen med hende?“ „I Regelen i Klubben men ogsaa hos hendes Far, jeg kommer der med Zina. Han er ikke bange for at modtage „Ulovlige“ i
Han havde været der to Gange i den forløbne Uge, og det var ubetinget klogest ikke atter at vise sig der.
Han raabte ikke Ord højt, som øjeblikkelig vilde have ødelagt ham, men kun af den Grund, at Stemmen svigtede ham, eller overdøvedes maaske hans Ord af Trommehvirvlerne og Larmen af Mængden, der nu fra begge Sider trængte sig sammen og som en uhyre Bølge fulgte det bestandig fremadskridende Tog?
At min Francis sørged som kjærligst Søn for ømmest Moder; at hans Fyrighed blev from, Elskeren medeet en Broder; at, til Skjul for hvor han sørger, om de mindste Ting han spørger; at det mig som haardest græmmed, at jeg ikke ovenjorde skulde kunne takke hende for hvad mod min Dreng hun gjorde, da han, viet ind Elende, sad ved Fædrearnen fremmed; at jeg ved min egen Dør, liig en arm Forbryder, standser, da jeg Stakkel ikke tør indad den i Stuen træde før jeg har holdt op at græde og er kommet lidt til Sandser; at jeg, pludseligen glad, bærer som et Barn mig ad, eller som de Maanesyge, ved med Fladen af min Haand Væg og Stolper at bestryge og beføle Bord og Planker, som om jeg tilbagekalder i min atter vaagne Aand fra en Drøm adspredte Tanker, eller overtydes vil om at Alt ei sammenfalder som et luftigt Taagespil; at jeg ei alene Det ved det første Skue finder, men i Alting, holdt saa net, smukke fine Spor af Kvinder dette Alt, de simple Træk, ere kun Naturens Følger, gjemte i hvert Hjertes Folder, om af Blod det indeholder ikkun faa, men friske, Bølger.
Og jeg gør det ikke forat vække Medlidenhed, men forat håne mig selv, stille mig i Gabestokken; jeg kunde væltet mig ned i Gaden og bedt »Kommandøren« gå over mig, træde på mit Ansigt. Jeg siger ikke engang Godaften.
HEDVIG. Ja. Det er noget, som skal være til imorgen. GINA. Berta har altid havt en liden ting til dig på den dagen. HJALMAR. Hvad er det for noget? HEDVIG. Nej, det kan du ikke få vide nu; for mor skal gi' mig det på sengen imorgen tidlig. HJALMAR. Å, alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor! Nej, du kan gerne få se det. Det er et stort brev. HJALMAR. Et brev også?
Dagens Ord
Andre Ser