Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 1. juni 2025
Aftalerne var lige fordelagtige baade for Trumpen og Ratje; men kanske ikke fuldt saa indbringende for Hahn & Hinken. Desværre, man kan nu engang ikke drive sjørøveri uden at det gaar ud over nogen. Og Ratjes samvittighed var tøielig. To kjuagutter havde najet en baad fra en sognjægt inde ved Dræggen.
«Ja desværre, jeg vilde saa gjerne be Dem bli og spise middag med os, frøken Winge. Men jeg er altsaa alene med huset, og saa er vi ikke forberedt paa gjester, kan De skjønne. Saa jeg kan altsaa ikke desværre. Men en anden gang, haaber jeg .» Jenny skjønte, at fru Gram vilde gjerne bli kvit hende. Det var jo noksaa rimelig ogsaa naar hun ikke hadde pike. Hun holdt vel paa med middagen.
Jeg vender mig bort, forat han ikke skal se, at jeg ingen Vest har på, når jeg åbner Frakken og tager Manuskriptet op af Lommen. »Det er bare en liden Karakteristik af Correggio,« siger jeg, »men den er vel ikke skrevet slig, desværre, at . . . .« Han tager Papirerne ud af min Hånd og begynder at blade i dem. Han vender sit Ansigt mod mig.
Jeg var tilsidst næsten i Begreb med at tiltale hende, spørge hende, om hun søgte efter nogen, om hun trængte min Hjælp til noget, om jeg måtte følge hende hjem, så dårligt antrukken som jeg desværre var, beskytte hende i de mørke Gader; men jeg havde en ubestemt Frygt for, at det kanske vilde komme til at koste noget, et Glas Vin, en Køretur, og jeg havde slet ingen Penge mer; mine trøstesløst tomme Lommer virked altfor nedslående på mig, og jeg havde ikke engang Mod til at se lidt skarpt på hende, når jeg gik hende forbi.
GINA. Imorgen får du nok ikke tid, Ekdal. Å jo visst, mor! GINA. for husk på de kopierne, som skal retuseres; her har nu været så mange bud efter dem. HJALMAR. Se så; er det nu de kopierne igen? De skal nok bli' færdige. Er her kanske kommet nye bestillinger også? GINA. Nej desværre; imorgen har jeg ikke andet end de to portrætterne, som du ved. HJALMAR. Ikke noget andet?
Om det var længe siden hans Øjne tog Skade? Så kunde han måske ikke læse heller? Ikke engang Aviser? Ikke engang Aviser, desværre! Manden så på mig. De syge Øjne havde hver sin Hinde, der gav dem et glasagtigt Udseende, hans Blik blev hvidt og gjorde et modbydeligt Indtryk. »De er fremmed her?« sagde han. Ja. Næppe.
„Jeg har bragt en Broder af Søstrene Dudorov med mig i Dag, Mikael Evgrafich!“ sagde hun. „Han er for et Øjeblik siden kommen hertil fra Moskva blot for at se sine Søstre. Desværre maa han rejse igen i Morgen, saa der var ikke Tid til at faa Adgangstilladelse for ham; men jeg er vis paa, at
Vi kan jo desværre ikke snakke italiensk sammen siden De ikke kan sproget.» Hun vendte sig til de andre. «Jenny og Gunnar jeg kjøper altsaa korallerne imorgen.» «Ja du pleier at si saa,» sa Heggen. «Men jeg vil ha dem for nitti!» «Ja man maa nok prutte,» sa Helge erfarent. «Jeg var indom i eftermiddag etsteds borte ved Peterskirken og kjøpte denne her til min mor.
Jeg er Tangen, Statsråd Tangen. Desværre har jeg været lidt forsent ude . . . . Portnøglen . . . . Og uden Tøjler løb min Tanke igen ud på vildsomme Veje. Jeg var mig stadigt bevidst, at jeg talte usammenhængende, og jeg sagde ikke et Ord, uden at jeg hørte og forstod det. Jeg sagde til mig selv: Nu taler du usammenhængende igen! Og jeg kunde dog ikke hjælpe for det.
Er det næsevist at spørge om, hvad det er, De egentlig vil her i huset? GREGERS. Jeg vil grundlægge et sandt ægteskab. RELLING. Så De synes ikke, Ekdals ægteskab er godt nok, som det er? GREGERS. Det er visst et lige så godt ægteskab, som så mange andre, desværre. Men et sandt ægteskab er det endnu ikke ble't. HJALMAR. Du har aldrig havt øje for det ideale krav, du Relling.
Dagens Ord
Andre Ser