Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 1. juni 2025
FRU INGER. så vil hun sky ham, som om han var en udsending fra den lede frister selv. Stille, Olaf Skaktavl! Der kommer han. Vær nu besindig. FRU INGER. Gennem min datter er det mig sagt, at I tænker på at forlade os endnu inat. NILS LYKKE. Desværre; mit hverv på Østråt er jo til ende. OLAF SKAKTAVL. Ikke før jeg har fået mine papirer. NILS LYKKE. Ganske sandt.
„Jeg kunde desværre ikke tage ham med mig hertil i
Vi bør ikke tvile på det i al fald; for just i dette faktum ligger den retfærdige gengældelse. Han har i sin tid forblindet en troskyldig medskabning. GREGERS. Desværre, han har forblindet mange. HJALMAR. Og nu kommer den ubønhørlige, den gådefulde, og kræver grossererens egne øjne. GINA. Nej, at du tør sige sligt stygt noget! Jeg blir rent ræd.
Men hun stod desværre som klistret ind til bakgrunden, der var strøket over med surt graablaat. Og der et barneportræt. «Bamse fire aar,» stod der oppe mot rammen. Nei herregud var det Helge den vesle sinte pluggen i hvit skjorte aa hvor god han var . Fru Gram kom ind med et bret, rabarbervin og kaker. Jenny mumlet noget om bryderi: «Jeg har staat og set paa Deres mands billeder, fru Gram.»
Da Andrey, efter at have talt et Par Minutter med den fremmede, atter kom ind i Stuen, var hans Ansigt langtfra roligt. „Politiet har allerede faaet Nys om vort Foretagende!“ sagde han alvorligt. „En eller anden maa have sladret! Fordømt ogsaa!“ „Det er umuligt! Hvad siger du?“ lød det fra alle Kanter. „Der er desværre ingen Tvivl derom!
„Lad os hellere høre, hvad Tania har at sige,“ foreslog hun, „hun arbejder i ny, og, som jeg haaber, tilmed i en frugtbar Jord.“ „Jeg maa desværre tilstaa, at jeg hidtil ikke har udrettet stort,“ begyndte Tania roligt og beskedent, og hun udviklede derpaa, hvorledes hun havde den bedste Tro for Fremtiden med Hensyn til sit Distrikt.
Tingens rette Navn jeg kjender ikke meer som før desværre, da jeg troede Vorherre ene var al Glædes Sender.
Efter at de sædvanlige Hilsener var udvekslede, optog de to Herrer igen deres afbrudte Samtale, og Tania bad Georg fortælle hende, hvilke Spørgsmaal der var blevne debatterede ved Klubbens sidste Møde, som hun desværre havde været forhindret fra at overvære.
Det er ikke grejt at klare sig med så stor Familje, så jeg kan ikke lade nogen få bo på Kredit, desværre . . . .« Jeg standsed hende. »Jeg arbejder på en Artikel, som jeg altså har fortalt Dem om før,« sagde jeg, »og såsnart den blir færdig, skal De få Deres Penge. De kan være ganske rolig.« »Ja, men De får jo aldrig den Artikel færdig, jo?« »Tror De det?
Dagens Ord
Andre Ser