United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
De lod døren staa aaben bag sig, saa kontoristen og løbergutten kunde høre hvert ord. Hinken svarte ganske kort paa Dick Darlings venlige godmorgen: «Naa, hvad var det saa?» Dick gik ikke lige paa sagen.
Jeg skulde da vel aldrig have drømt det hele? Havt det første Møde med hende i Indbildningen den Nat, jeg lå i Feber? Jeg begyndte rådvild at tænke efter og følte mig aldeles ikke sikker i min Sag. »Hm!« sagde det bag mig. Jeg hørte denne Harken, jeg hørte også lette Skridt i Nærheden af mig; men jeg vendte mig ikke om, jeg stirred blot op til den store Trappe foran mig. »Godaften!« siger det så.
Knut Alfsøn havde med sit sværd kløvet mangen pande; og dog var hans egen så rolig som et barns. Jeg vil være virksom både dag og nat. Og om en måned om en måned kommer min søn til mig Herefterdags vil jeg have mange lys i stuen. Å, de skruer låget til på kisten derinde. Dengang jeg var barn, fortalte de mig eventyret om ridder Åge, som kom med kisten på sin bag.
Det hærværk bær min livsvårs første bud. For længe har jeg siddet bag gardiner og digtet skriftlig under lampen tændt; nu er min døde stuedigtning endt; med Herrens solskin jeg i dagen triner; min vår er kommen og min sjæls forvandling; herefter digter jeg i dåd og handling. LIND. Ja, digt for mig i hvad du vil; men vent ej derfor, at min svigermor er tjent med tabet af de malede gardiner.
Parfumen i hendes Hår, Varmen, der stod ud fra hendes Legeme, denne Duft af Kvinde, der fulgte hende, det søde Åndedrag hver Gang, hun vendte Ansigtet mod mig, altsammen strømmed ind på mig, trængte mig uregerligt ind i alle mine Sandser. Jeg kunde såvidt skimte et fyldigt, lidt blegt Ansigt bag Sløret og et højt Bryst, der strutted ud mod Kåben.
Der gik en Times Tid, gik så uendelig langsomt og trægt. Jeg holdt mig en Tidlang i Torvgaden, sad på Trapperne, smutted ind i Portrummene, når nogen kom forbi, stod og stirred tankeløst ind i de oplyste Butiker, hvor Folk vimsed om med Varer og Penge; tilsidst fandt jeg mig en lun Plads bag en Bordstabel mellem Kirken og Basarerne.
Hendes Tanke kan ikke fatte min lille desperate Tiltale; hun har slet ingen Bog med, ikke et eneste Blad af en Bog, og alligevel leder hun i sine Lommer, ser sig gentagne Gange ind i Hænderne, vender Hovedet og undersøger Gaden bag sig, anstrænger sin lille ømtålige Hjærne til det yderste, forat finde ud, hvad det er for en Bog, jeg taler om.
Sammenstødet skulde finde Sted en tredive, fyrretyve Alen bag Vasilys Vogn for at lette Flugten. I
Og da jeg nys nævnte hendes navn, var det som en røst maned hende op af ligkælderen. Måske famler hun sig nu opad trappen. Svededugen er hende ivejen; men hun famler sig frem alligevel. Hun er helt oppe i riddersalen! Hun står og ser paa mig bag dørstolpen! Snak lidt med mig! Din moder lar mig vente. Rigtig; der er det dybe vindu med forhænget.
„Saa betalte jeg Værtinden, pakkede mine Sager og vilde endelig gaa hen til jer. Men hvad ser jeg nede paa Gaden? Min Politimand, der forsøger at skjule sig bag et Hjørne. „Aha!“ tænker jeg, „er du der igen, din Rævepels?“ Og saa maa jeg selvfølgelig af Sted til Jernbanen. Jeg springer ind i en Droske, han i en anden, i
Dagens Ord
Andre Ser