Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 2. juli 2025


Det var altsammen som gennem et Slør, i Drømme. Hun stod op den næste Dag og hun tog fat paa alt det vante; Ti-Toget kom og gik og hun sad ved Vinduet foran Markerne, der laa som igaar. Hun talte, blev dagligdags spurgt og gav dagligdags Svar. Hun var ude i Køkkenet for at hjælpe Marie Pige. Vinduer og Døre stod aabne. Ovre fra Annekset begyndte Klokkerne at ringe.

Den klappede to Gange og faldt i.... Og bag dem sang de derinde. Lad os gaa denne Vej, sagde hun. Det var en Sti over Markerne, langs Præstegaardens Have; man maatte gaa en for en. Katinka gik langsomt bag efter Bai. -Godnat, lød det over til dem. Gamle Linde var kommet op paa sin Høj. Han var med Lommetørklæde. -Godnat, Hr. Pastor. -Godnat. De gik videre over Marken.

Da de havde været ved alle Husene et Par Gange og skulde til at begynde forfra igen, blev det dog de gode Folk for meget, og der gik straks Bud til Præsten, at han skulde komme og mane dem væk. Og da han kom i sit gejstlige Skrud med Salmebog og Bibel under Armen, gik de ud over Markerne. Bare gik og gik. Hele Byen stod tilbage paa Møllebakken og fulgte dem med Øjnene.

Fru Bai satte sig paa Bænken udenfor Døren med Hænderne i Skødet og saa' ud over Markerne. Hun havde let ved saadan at blive siddende, Fru Bai, hvor der var en Stol eller en Bænk eller et Trappetrin. Hun saa' ud over Markerne, de store Stykker Pløjejord og længer borte Engene. Himlen var høj og lyseblaa. Der var slet intet Hvilepunkt for Øjnene uden Annekskirken.

Frøken Jensen og Enkefruen sagde en Gang imellem noget ud i Halvmørket. Henne fra Sofaen smaaknirkede det. Saadan sad de hele Timer. Naar Frøken Jensen kom over til sig selv, kyssede hun sin Bel-ami paa den kolde Snude. Undertiden gik Basse og Bøsse ned over Markerne til Aftentoget.

De var alle forbi, og man horte kun den Krobledes skingrende Stemme og et Par pludselige Kanondron over Landet, der syntes at hilse Solens Nedgang. -Farvel, sagde Tine, der stod ved Doren; og hun gik hen over Markerne. Men pludselig, midt i den uforklarlige Angst, der havde grebet hende, sagde hun: -Hvor han har lidt!

Lidt efter tittede Frøken Sofie igen frem: Der ligger Egesborg! sagde hun og pegede ud over Markerne mod en stor, hvid, firkantet Bygning, op til hvilken der førte en Allé af gamle, vejrbidte og halvt udgaaede Egetrær. Ja, sagde Anna, som havde besøgt Gaarden i Bedsteforældrenes Tid der var dejligt! Sikke Stuer! Og sikken Udsigt fra Selskabsværelserne paa første Sal!

Ude fra Markerne kommer de med Vinden, Grenenes Netværk fanger dem og faar dem til at bruse et Sus fra de evige Riger. Men ude paa den anden Side Skoven er det bare et ensomt Fløjt igen, et langeligt Suk over de nøgne Marker. Sievald, du maa ekk være vred. Stemmen er frygtsom, som vover den knapt at give Ordene Lyd. Et arrigt Grynt er Svaret. Forsigtig drejer jeg en Smule paa Hovedet.

Og efterhaanden som de gik, lænede Ellen sit Hoved til hans Skulder, og bøiet over hende, hvidskede han endnu sagtere; og blev der en Taushed, mødtes deres Blik, mens de smilede, og de hørte Vindpustene, som sukkede i Lindebladene, og den fjerne Støi fra Markerne, hvor et Par Hunde gav sig til at halse i Stilheden.

Paa kolde og klare Aftner flakkede Moderen om med Tine, hen over Markerne med deres spæde Grønne, op paa Bakker, op paa Højder, hvor hun saá vidt. Der elskede hun at staa. Luften var endnu kold og bed i hendes Kinder, mens Solen gik ned i et blegnende Rødt. Hun stod, med den løftede Haand over Øjet, rank mod Himlen, som spejdede hun efter Vaaren, der kom.

Dagens Ord

favoriserede

Andre Ser