United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !
De modsatte Højder skinnede endnu i Solen. Det var, som laa de ganske nær hvidkalkede Bøndergaarde med høje Popler rundtom, der kastede Kæmpe-Skygger hen over Bjerget, og Markerne og øverst Skoven alt laa i rødligt Lys fra Solen. Højder og Dal var det ganske hertugelige Land.
Men da slap Eleven vild af Rædsel sit Tag i den Døde og fôr tudende som en maanesyg Hund ud af Stalden: Jeg forvinder 'et aldrig! skreg han Jeg forvinder 'et aldrig! Det skulde Voldby ikke ha' faaet mig til! Jeg forvinder 'et aldrig! Og medens han flygtede hen over Gaardspladsen og ud over Markerne, svingede han sindssygt Armene rundt og rundt over sit Hoved som to Møllevinger ...
Og mens han gik bag ved hende hun gik saa tungt, med halvbojet Hoved spurgte han kun sig selv, hvordan han vel nogensinde havde kunnet attraa dette Menneske. De naaede Hojens Fod, og Skridt for Skridt voxede Kanonernes Don. Saa saa de fra Toppen det haergede Land, mens de stod ved Siden af hinanden. De gronne Agre var nedtrampede og Flokke af herrelost Kvaeg lob hen over Markerne.
Selv derude over Markerne, hvor Horisonten lukker sig, selv der maa vi vide, at Livet fortsaettes og at der leves en rullende Vogn, en Hund, der goer, en Sang, der hores fjernt, maa fortaelle det og minde os derom. Vi maa, for at denne Skole kan illudere som Liv, fole Egnen, hvor den ligger: vi maa befolke Oen Als.
Og lange Timer laa hun hen med Sommeren om sig og drømte sødt. Hun begyndte at længes efter Haven. Og hun lod Skovfogedens Børn bringe sig Blomster fra Markerne, og hun lod dem komme helt hen til Stolen, hvor hun sad, for at indaande Kløverens Duft, der hang i deres Klæder. En Dag gik hun ved Lægens Arm ind i Havestuen.
Katinka saa' langt hen ad den solbelyste Vej: Der omme staar Milestenen sagde hun. Hun vendte Hovedet og saa' ud over Markerne og Engene og den lyse Himmel: -Ja, sagde hun, Stemmen lød ganske sagte, her er saa smukt.... Marie gik og tørte Øjne, naar Fruen ikke saa' det.... -Men hvor Bladene falder, sagde Katinka. Hun vendte sig og gik et Par Skridt alene. De kom ind i Haven.
De have endnu et bevæget Liv for sig, og hvormeget Arbeide har det ikke kostet at faae dem i den Skikkelse, hvori de træde ud i Verden, fra den primitive Tilstand, hvori de staae og kneise for os rundt om paa Markerne? Spørg Planteren derom; han vil fortælle Dig, at det ikke er gjort med at stikke de unge Planter ned i Jorden.
Et Vindpust faar Bladene til raslende at falde, og store, ormstukne Æbler ligger spredt over Gangene ... Kun forsaavidt man ved Døden forstaar det at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, Kornet sankes i Lade, men dybt i Jorden ligger alle de Spirer, Sommeren har født. En Dag under Solens hede Brand vælder de frem paany ... En stor Flok Duer kommer susende hjem ude fra Markerne.
Og da han havde set Flammerne slikke op over Taget, havde Angesten grebet ham, og han var løbet som en vild bort gennem Skoven og op over Markerne og hjem .... Enkebaronessen havde under Sønnens Skriftemaal siddet stille og tankefuld og klappet hans Haand. Ja, sagde hun nu og nikkede ud for sig men naar man vil gøre den Slags Ting, maa man prøve sig selv først, min Dreng, om man er stærk!
Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det. Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne. Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!"
Dagens Ord