United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og vi kørte på, så det gnistred af Hesteskoene. Midt i denne ophidsede Tilstand havde jeg ikke et eneste Øjeblik tabt Åndsnærværelsen. Vi kommer forbi en Politibetjent, og jeg lægger Mærke til, at han har Numret 69. Dette Tal træffer mig så grusomt nøje, står med en Gang som en Splint i min Hjærne. 69, nøjagtigt 69, jeg skulde ikke glemme det!
CATILINA. Så tykkes mig; dog véd jeg ikke visst . Men sig, hvem søger du i midnatstimen? SKYGGEN. Dig søger jeg. Vid, denne time kun er mig forundt til vandringsfrist heroppe. CATILINA. Ved alle guder, tal! Hvo er du? SKYGGEN. Stille! Jeg kommer hid at kræve dig til regnskab. Hvi under du mig ikke gravens fred? Hvi driver du mig op af dødens bolig?
FALK. Du var min næreste LIND. Det hjælper ej; hun ønsker det, min kæreste. FALK. Se så; nu har jeg plads på alle kanter, nu har jeg ryddet om mig! SVANHILD. Falk, et ord! Den vej, min frøken; der gik Deres mor med alle venner og med alle tanter. Ja, lad dem gå; min vej er ikke deres; ved mig skal ikke flokkens tal forfleres. FALK. De går ej? SVANHILD. Nej.
Da kom en niding til vor fjerne egn; han så den unge vordende prestinde Prestinde? Sig mig ! Tal ! FURIA. Han skænded hende. Hun søgte sig en grav i Tiber-strømmen. Du kender ham? FURIA. Jeg så ham ingensinde. Alt var forbi, da sorgens bud mig bragtes. Nu kender jeg hans navn. CATILINA. Så nævn det da! FURIA. Det navn har ry. Han heder Catilina. Hvad siger du? O, rædsel! Furia !
Ja ja, De ser på mig; men gråsprængt hår har også flommet frit og brunt en vår, og panden, som ens daglig-gerning dynker med trældoms-sved, bar ikke altid rynker. Dog nok om det! jeg er forretningsmand De er den sunde praktiske forstand. GULDSTAD. Og De er håbets unge glade sanger. Nu må vi tale; thi den stund er nær, som bær i skjoldet lykke eller anger. Så tal!
Sazepins Ansigt var højtideligt næsten sørgmodigt; idet Andrey nærmede sig, saa han med et betegnende, ærbødigt Blik paa ham og gjorde en Bevægelse med Hovedet, som nærmest lignede et Buk. „Tal!“ sagde Andrey. „Czaren kommer den sædvanlige Vej,“ hviskede han. Andrey fortsatte sin Vej og vinkede med Haanden, som om han vilde betyde den anden at forsvinde. Nu var Turen til ham alene.
Tal da for mig; frem går da, som på rad, min tankes knopper, sprungne ud til kvad, lig modne liljer over tjernets strømme. FALK. Nej, sig det engang til med sandheds rene usvigelige røst, at du er min! O, sig det, Svanhild, sig Ja, jeg er din! FALK. Du sangfugl, sendt af Gud til mig alene!
»Ja, det forstår jeg nok!« atbrød jeg, skønt jeg i Virkeligheden ikke forstod nogen Ting mer. Jeg forsøgte påny at klare dette lille Regnestykke, som jeg for nogle Måneder siden kunde have talt op på et Minut; jeg sveded stærkt og tænkte over disse gådefulde Tal af alle Kræfter, og jeg blinked eftertænksomt med Øjnene, som om jeg studered rigtig skarpt på denne Sag; men jeg måtte opgive det.
I det halvandet aar, da Bill var jæger for Union Pacific-banen, blev der holdt regnskap med det antal bøfler, som han efterhaanden dræpte. Det endelige tal var 4280 d.v.s. han hadde gjennemsnitlig nedlagt 8 bøfler om dagen. Og jagten var ingenlunde farefri.
HJØRDIS. Det er Gunnar på mine vegne! ØRNULF. Gunnar! Ja, var du fæatet til ham med din fosterfaders samtykke, eller havde han bødet for ranet, så var han lovlig eftermålsmand, men Fader, fader! Tal ikke ud! Jo, højt skal det siges! Hærtagen kvinde har ingen lovlig husbond! Ørnulf! Forhånet! beskæmmetr! Hærtagen kvinde er kun at agte som frilleviv efter loven!
Dagens Ord
Andre Ser