United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
De måtte skamme Dem! Nej, det havde jeg ikke troet om Dem! At De, som er så ung, allerede mister Håret! . . . . Nu skal De værsågod fortælle mig, hvorledes De egentlig lever Deres Liv hen. Jeg er sikker på, det er frygteligt! Men bare Sandhed, forstår De, ikke nogen Udflugter! Jeg skal nok forresten se det på Dem, om de vil skjule noget. Så, fortæl nu!«
«Hun var i København for to aar siden sang med Ellen Bech. Jeg kendte hende ganske godt. De kender hende, frøken Jahrmann?» «Min søster kjendte hende,» sa Fransiska. «Ja De traf jo min søster Borghild i Berlin. Liker De frøken Eck fru Hermann heter hun jo forresten nu.» «Hun var en meget sød pige nydelig. Og ualmindelig lovende .» Fransiska sakket agterut med Hjerrild.
»Forresten vil jeg sige Dem, at jeg slet ikke har Udkomme til at have Folk i Kost og Logi på Kredit,« sagde hun. »Og det har jeg sagt Dem før også.« »Ja, men kære, det er jo bare disse Par Dage, til min Artikel er færdig,« svared jeg, »og da skal jeg gærne give Dem en Femkrone atpå, gærne det.« Men hun havde åbenbart ingen Tro på min Artikel, det kunde jeg se.
Allikevel fik han en rent meningsløs lyst til at gaa ind og kjøpe, spørre, prutte, handle . Han var kommet ind i en liten kvalm butik, næsten før han selv visste ordet av. Der var forresten moro alverdens rare greier: gamle kirkelamper under taket, silkefiller med guldblomster paa rød og grøn og hvit bund, itubrukne møbler. Bak disken sat en gulhydd, mørk gut med haken blaa av skjegrot og læste.
«Stakkar, hun er ikke bra om dagen og saa gik denne Gram efter os et stykke da, ser du før han vaaget sig til at snakke og spørre om vei slikt bringer hende altid i affekt, og saa vet du, hjertet hendes.» «Stakkars. Fræk fyr forresten.» «Aa stakkar han gik der og visste hverken ut eller ind tror jeg. Han gjør ikke netop indtryk av at være reisevant. Du kjender ham?» «Aner ikke du.
Fransiska passer akkurat til hende ikkesandt det er saa kapriciøst men Jenny er lyst og frisk og greit.» «Jeg er opkaldt. Det er familienavn i min fars slegt,» sa hun for at si noget. «Hvad tænker De Dem for eksempel ved Rebekka?» spurte han om litt. «Jeg vet ikke. Er det ikke ganske pent da? Forresten litt haardt og klaprende kanske.»
Han taler jo meget godt norsk og hans engelsk er aldeles upaaklagelig; endog høiskoleprincipalen borte i byen sa efter avslutningsfestlighetene ifjor, at pastor Reiersons engelsk var meget god.“ „Det er ikke nok at han kan engelsk, han maa være perfekt i engelsk,“ sa John Asber. „Mener du da at det ikke er nøie med prestens norsk,“ sa Petter Hendrickson, som før intet hadde talt. „Aa, den som taler norsk i vor tid faar bare gamle kjærringer til at høre paa sig,“ sa W. U. Nelson. „Vi vet nok alle, at prestene nu tildags maa kunne engelsk,“ sa Nils Olson, „men jeg for min del tror at norsken vil leve længe endnu, saa prestene maa kunne baade norsk og engelsk, og disse unge prester, som kan bare engelsk og ikke nogenlunde korrekt norsk, vil bli like saa ilde ute som de der ikke kan tale perfekt engelsk.“ „Forresten, hvorledes tror du det vilde gaa om alle menigheter handlet som vi gjør?
«Efter den modelhistorien ja tak!» «Herregud. Forresten saa kom den da ikke dig ved?» «Jasaa? Naar han som sagt hadde fridd til mig? Og jeg næsten hadde bestemt at ta ham?» «Det kunde han vanskelig vite,» sa Jenny. «Jeg hadde ialfald sletikke sagt nei bestemt. Og dagen før hadde jeg været med ham ut i Versailles.
Jeg kunde kopiere i galleriet; klostret kunde tjene penger paa det. Da jeg kopierte den engelen til Melozzo da Forli i Florens, saa var der en nonne, som stod og kopierte der hver dag. Det var sletikke værst.» Hun lo. «Ja, det vil si, det var forresten aldeles gyselig. Men de sa jo alle, mine kopier var saa gode. Og det var de. Jeg tror, jeg kunde bli lykkelig da .
Tankerne tumlet vildredig omkring mellem stumper av dagens passiar med Gunnar og Cesca. Midt i dette blev hendes forundring staaende lysvaaken over den kjendsgjerning, at hun var blit fuld! Hun hadde da virkelig aldrig været det før pleiet neppe at kjende det, selv om hun drak endel. Men nu var det nok forresten forbi hun følte sig mat og søvnig og kold.
Dagens Ord
Andre Ser