United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Forresten sad han og spilled Kort med en Person, som jeg havde set nede ved Bryggerne, en Bærer, der lød Navnet »Glasruden«. Et Spædbarn lå og pludred med sig selv henne i Sengen, og den gamle Mand, Værtindens Fader, sad sammenkrøben på en Sengebænk og luded med Hovedet over sine Hænder, som om hans Bryst eller Mave smærted ham.
Sin anden haand hadde han faat placert bak hende i sofaen, og de sat saa trangt der i kroken, at det var faafængt at forsøke at slippe fra ham. Forresten var ogsaa hendes motstand temmelig slap, og hun lo uforarget av hans nærgaaenhet. «Uha!» sa Loulou von Schulin og trak skuldrene i veiret. «At De dog kan taale det! Synes De da ikke, han er ækkel, Jenny?» «Jo det var vel.
Det haster jo ikke så. Om et Par Dage kanske, eller . . . .« »Ja, jeg skal se. Forresten har jeg Deres Adresse, så.« Og jeg glemte at oplyse om, at jeg ikke havde nogen Adresse mer. Audiensen er forbi, jeg træder bukkende tilbage og går. Håbet gløder igen op i mig, endnu var intet tabt, tvertimod, jeg kunde vinde alt endnu, for den Skyld.
Og da han engang nævnte hendes billede med cypresserne, sa hun, forresten i en meget søt tone: «De maa ikke bli sint, Gram men jeg liker ikke at snakke om mit arbeide, før det er færdig ikke nu ialfald.» Det gav ham liksom enslags opmuntring, at han merket, billedhugger Ahlin likte ham ikke.
Hun smat ut hvisket goddag til Heggen, som hun passerte i døren. Han kom ind og lukket efter sig. «Du er all right ser jeg, Jenny. Det er du jo forresten altid pokker til menneske du har selvfølgelig arbeidet hele formiddagen. End hun?» Han slog med hodet mot Cescas værelse. «Ilde. Stakkars liten!» «Jeg saa det i avisen. Jeg var oppe i foreningen ista. Faa se er du færdig med studien?
«Aa det var bare den italienske familien, jeg bodde hos ifjor, de forandret det stygge navnet, jeg har efter min bedstemor, og saa beholdt jeg det italienske.» «Francesca,» sa Ahlin sagte. «Jeg vil aldrig kunne tænke paa Dem uten som Francesca signorina Francesca.» «Hvorfor ikke frøken Jahrmann forresten.
Der laa smaa perlemorblanke skyer over Monte Marios mørke kratskog med de graagule villaers blokke mellem de eviggrønne trær. Fransiska hilste paa en konstabel og lo mot Gram: «Tænk den fyren har fridd til mig, De. Jeg spaserte ofte her alene, og saa pleiet jeg at snakke med ham. Og saa fridde han. Søn til en tabaccaroen vor har forresten ogsaa fridd til mig.
Den kjolen ser forresten ut som halvsorg hvis du ikke hadde hat de lyserøde perlerne men den klær dig svært pent!» Den var klar og hvit med smaa sorte blomster, rynket over det hele med et stramt, sort silkebelte. Straahatten, som hun holdt i fanget, var sort med sorte fløielsroser. Men de blekrøde krystallperler lyste mot halsens skjære hud.
Ak ja, det er ikke saa let; men at min prægtige Jonas skulde blive en slik mamonstræl, det skulde jeg bandt paa var løgn.» Og Dick sukket saa tungt, saa tungt. Det slog mig forresten, hvor disse to igrunden var lige i mangt og meget, og jeg fandt forklaring paa et og andet i deres mangeaarige venskap, som hidtil havde været mig dunkelt nok. Saa gik døren op og Ratje kom ind.
Hvorfor skulde hun ikke pynte sig med den den gamle sorte silkekjolen hadde været hendes staskjole i saa mange aar nu behøvet hun da virkelig ikke at behandle den saa ærbødig længer. «Skidt forresten! Jamen den er bakknappet, og nu er ikke Cesca hjemme .» «Kom ut, saa skal jeg knappe jeg er specialist, jeg har knappet min mor og Sofie i ryggen hele mit liv, skal jeg si Dem .»
Dagens Ord
Andre Ser