Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 2. juli 2025
Vent til sorgen kommer og gulner livets lyse, grønne sommer, vent til den nager vågen og i drømme, så kan om styrken af min tro De dømme. Men vil I to da aldrig holde fred? Nu har du gjort herr Falk for alvor vred. Frøken Skære blander sig i samtalen. Mon jeg skal tro, som hun det tror så trygt, at himlen vil GULDSTAD. Å nej Gud vil den ikke!
Men så er der alle de andre billederne med kirker og slotte og gader og store skibe, som sejler på havet. GREGERS. Men sig mig, hvor har De fåt alle de rare sagerne fra? HEDVIG. Å her har engang bodd en gammel sjøkaptejn, og han har ført dem hjem. De kaldte ham «den fly vendes Hollænderen». Og det er underligt; for det var ikke nogen Hollænder. GREGERS. Ikke det? HEDVIG. Nej.
Tiltrods for de store indtægtene, Buffalo Bill hadde, døde han allikevel ikke som nogen rik mand. Han var for gavmild og for lettroende. Fra sit ungdomsliv paa prærien var han vant til, at den som hadde noget, delte med den som ingenting hadde, og den vanen kom han aldrig væk fra. Han kunde ikke si nei til nogen, og han hadde aldrig smaapenger paa sig.
Utenfor „standen“ paa den side hvor folkestimmelen gik, stod pastor Setun og skrek paa folk alt hans lunger kunde taale, at de maatte komme ind og kjøpe mat. Naar han blev træt blev han avløst av W. U., hvis klare stemme bar meget længere end pastor Setuns dype, rungende basstemme. John Asber derimot for ute blandt folket for at snakke og paa den maate faa dem ind for at kjøpe mat.
Longley kom klatrende op. „Det der er ordentlig tungt! Først vil vi se at faa det op et stykke, og naar det saa er nær randen, vil jeg læne mig utover og se at faa svinget det litt. Har vi hakker her? Vi vil behøve dem til at faa jernbaandene over med.“ Gutterne sprang ned til avsatsen for at hente hakkerne. Imidlertid trak de tre av alle livsens kræfter i tauget.
Hun var dejlig, hun var syndigt sød! Øjne som Råsilke, Arme af Rav! Bare et enkelt Blik af hende var forførende som et Kys, og når hun kaldte på mig, jog hendes Stemme mig som en Stråle af Vin lige ind i min Sjæls Fosfor. Hvorfor skulde hun ikke være såpas dejlig? Tog han hende for et Regningsbud eller for noget i Brandvæsenet?
HJØRDIS. Jeg vil vove en styrkeprøve med dem med dem, som er over mig. Men lad os ikke tale mere om det; jeg har meget at gøre idag. Du virker gode våben for Gunnar. Ikke for Gunnar, men mod dig. SIGURD. Det må vel komme ud på et.
„Jeg beder om Forladelse!“ sagde Andrey undskyldende. „Men De maler med meget for stærke Farver.“ Repin følte sig ikke i mindste Maade fornærmet, men derimod, som en Iagttager af den menneskelige Natur, stærkt interesseret; thi dette uvilkaarlige, hjertelige Latterudbrud var for ham mere overbevisende end mange Argumenter.
Der er en usvigelig røst i mig, som siger at jeg blev til, for at mit stærke sind skulde løfte og bære dig i de tunge tider, og at du fødtes, for at jeg i en mand kunde finde alt det, der tyktes mig stort og ypperligt; thi det ved jeg, Sigurd, havde vi to holdt sammen, da var du blev en navnkundigere og jeg lykkeligere end alle andre! SIGURD. Unyttig er den klage nu.
Efter at ha skalpert de dræpte indianerne for de hvite var dengang likesaa ivrige efter at ta skalper som de røde begav Bill og soldatene sig til fortet, hvor alle troppene var blit kaldt under vaaben i paavente av et almindelig angrep. General Sheridan, som under borgerkrigen hadde vundet ry som Amerikas dristigste og dygtigste ryttergeneral, opholdt sig dengang i fort Hayes.
Dagens Ord
Andre Ser