Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
-Før gik Fa'er altid. Men i den sidste Tid holdt han mest af at kjøre. Jeg tror, det var for at skjule sig, forstaar du, være alene den Tid ialfald og saa vel ogsaa for at vise Vognen Fa'er var bleg som et Lig, da han skulde afsted. Han stod lidt foran Spejlet. -Ser jeg meget daarlig ud, spurgte han. -Aa nej som du plejer. -Hvad vil det sige med Vexlen? spurgte jeg sagte. -Hvad det vil sige?
La coquine, l'impudente , sagde Fyrstinden igen, hun blev ved at sluge hende med Kikkerten. Pludselig skottede Ellen hen til Carl, som sad ved Siden af hende: Han var ganske bleg. Han sad forbauset med store Øine og stirrede paa Scenen uden Kikkert. Men saa med én Gang blev han blussende rød, og da Théo begyndte at synge, reiste han sig sagte og gik op i Baggrunden. Der blev han siddende.
Men hun sagde dog til Tine ganske sagte, med sin forknytte Stemme: -Du kommer dog ind? du kommer dog ind? Og hun gik igen. Saa bleg og stiv dog Tine sad der! -Aa ja, aa ja, sagde Madam Bolling, her er Elendighed nok til os alle. Det var naesten blevet morkt. Fra Sengen horte man de Saaredes sagte Suk. Tine rejste sig ikke. Her syntes hun var bedst.
Men Kancelliraaden kunde ikke blive vred paa sin kære Neger. »Du er Død og min Salighed knippelfuld, Jan,« sagde Kancelliraaden og brast i Latter. »Du er helt bleg i Ansigtet, gaa du nu ind og sov dig din rette Kulør til igen!« Dermed var den Sag ude af Verden. Men en skønne Dag var ogsaa Jan ude af Verden. Han omkom godvillig af sig selv under en svær Kolik, inden de fik Doktoren hentet.
Véronique kom ind for at forsøge paa at overtale mig. Jeg saá saa bleg ud, sagde hun, hun var bange for, at jeg var blevet forkølet, hun var i en af sine "gamle Moder" Sindsstemninger, hvor hun sommetider opgiver tredie Person og kalder mig " mon enfant ". "Aa, Véronique, jeg er ikke blevet forkølet, jeg er kun vildt lykkelig!" sagde jeg. "Mademoiselle er uden Tvivl fiancé med Hr. Carruthers.
Ida blev rød og saa bleg: -Godmorgen, sagde hun, og der var med ét det forrige stive Udtryk i Øjnene. -De kan tro, vi har travet, sagde Kate, mens Karl, der holdt lige ved Ida og ikke havde kunnet faa fat i hendes Blik, lod, ligesom tilfældigt, den alleryderste Spids af sin Ridepisk, ganske svagt, røre ved Idas Kind, saa Ida saá op, lynsnart, et Sekund
Fjenden oversvømmede Jylland. Ellen var Rekonvalesent. Hun laa nogle Timer om Dagen inde i Moders Taarn, bleg og gennemsigtig, med Hovedet næsten skjult i de hvide Puder, halvt i Blund Hun nød sin Træthed som et mat Behag. Mens hun laa ubevægelig og ikke gad røre sig, hørte hun Fuglenes Sang fra Haven og Børnenes Pludren, mens de legede.
Og hun gik i Forvejen og aabnede Døren til Stuen, der ventede ren og fin; til Sovekamret; til Køkkenet hvor alting skinnede; rent og tomt. -Men, Gud, hvor har dog Fruen skæmmet sig, begyndte Marie, som slæbte Sagerne. Og saa gik det løs, mens Katinka, bleg og træt, var faldet hen paa en Stol om den hele Egn. Om hvad der var sket og hvad der var snakket.
Det var et meget stort Værelse, med pragtfulde, mørke, udskaarne Paneler i Louis XV. Stil, det smukkeste, jeg nogensinde har set i sin Slags, men det var saa svagt oplyst med den samme Slags Lamper med Skærme, at man neppe kunde se ind i Krogene. Hertugen sad sammenkrøben i en Stol, han saá frygtelig bleg og syg ud, og han havde et uudforskeligt Udtryk i sit Ansigt.
Herluf fulgte hende derind, hun tog Pindene op: Ja, sagde hun, naar den Gamle blot ikke faar dem at sé. -Den Gamle hvad? sagde Berg. -Vekslerne, sagde hun, og hele hendes Ansigt blev hvidt: de to derude skriver jo Navnet. -Men for Guds Skyld, sagde hun og holdt Haanden hastigt og angst op for Munden. Herluf var blevet lige saa bleg som hun og greb hen mod hende.
Dagens Ord
Andre Ser