United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han skildret et godt og hyggelig jordisk hjem og bad de unge sætte pris paa det og ikke være for hastig i at forlate sit barndomshjem, men selv om de forlot sit hjem saa burde de dog ikke forlate sin barndoms Gud. I prækenen læste han disse vakre vers: Gjem paa din vandring hernede varlig en blomst ved din barm. Gjem den som bringer dig freden holder din kjærlighet varm.
Nej hør bare, De, Jensen; nu står gamlingen ved bordet og proppenerer en lang skål for fru Sørby. Er det kanske sandt, som folk siger, at der er noget imellem dem? PETTERSEN. Fan' véd. JENSEN. For han har nok vær't en svær buk i sine dage. PETTERSEN. Kanske det. JENSEN. Det er jo for sønnen, at han holder dette her middagsselskabet, siger de. PETTERSEN. Ja. Sønnen kom hjem igår.
Zina, som sad nærmest ved ham, og paa hvem hans Øjne særlig hvilede, som om Spørgsmaalet fornemmelig gjaldt hende, svarede, idet en let Sky et Øjeblik formørkede hendes Pande: „Faren møder os for ofte, Grigory Alexandrovitsch, man vænner sig til sidst til alt og sløves efterhaanden desværre!“
Men førend de endnu havde faaet Døren helt op, var Andrey allerede som et Lyn henne ved Trappen, greb fat i Gelænderet og sprang som en Bold nedad. Han havde ikke en Gang set Soldaterne, men hørte kun deres Raaben og Trampen og Lyden af deres Sabler paa Trappen.
Han kom til at tænke paa noget, han hadde læst japanerne likte ikke kameliaen, for dens blomster faldt av hele og friske som avhugne hoder . Jenny Winge var blit begravet længst borte paa kirkegaarden, nær ved kapellet. Det var i ytterkanten av en lysegrøn og tusenfrydspættet græsbakke, hvor der bare var nogen faa grave endda.
Mine Herrer, der er Normer for et plastisk Kunstnerværk, for en Nutids Ganymedes, medens Jorden gjennemledes i Neapel overalt efter nogle skimmelgrønne Levninger af en Gestalt af en Torso, halv og halt, men som dog skal kaldes skjønne.» Anna smilte stolt og glad ved de Ord, som hun forstod; men ved Resten, rød som Blod, hun med bøjet Aasyn sad, indtil Raabet: «Se Hurra!
GREGERS. Nå ja; men så har du det jo altså, som du ønsker det. WERLE. Ja, men jeg er bange, det kan ikke bli' ved. En kvinde i slige forhold kommer let i en skæv stilling lige over for verden. Ja, jeg havde nær sagt, at en mand er heller ikke tjent med det. GREGERS. Å, når en mand pir slige middagsselskaber som du, så kan han visst vove adskilligt. WERLE. Ja, men hun, Gregers?
Solskinnet flyttet sig og slagskyggerne vandret over bakkerne i vaardagen. Sommetider randt lyset utover i tykke straalebundter, ti blanke skyer drev over den blaa himmel i lys, stilfærdig uro. Men ute mot horisonten, hvor den mørke eukalyptusskog ved Tre Fontane tittet over den borteste bakkekam, sivet der op liksom en perlegul dis mot kveld vilde den vist vokse op og dække hele himmelen.
Mormonene som et halvt snes aar i forveien var utvandret til distriktene ved den store Saltsjø i Utah, bød dengang regjeringen i Washington trods og betragtet sig halvveis som uavhængige.
Nede ved døren i respektfuld afstand stod taugbaadskipper Jonas Ratje og dreiet skyggehuen mellem fingrene. Af og til kastet han et bekymret forventningsfuldt blik bort paa Hinken, som pleiet at føre ordet der paa kontoret. Men Hinken sad længe uden at sige noget, han saa ned i nogen papirer i dybe tanker. Ratje forsøgte et diskret kremt; men det lod ikke til at det hjalp.
Dagens Ord
Andre Ser