Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 8. juli 2025
Jeg ser ikke nogen synd i at to unge mennesker, som elsker hinanden og føler, at de hører sammen, gir sig hen til hinanden under lovlig eller ulovlig form. Men jeg forførte virkelig Rebekka. Hun var uskyldig, da jeg møtte hende ikke bare saan rent legemlig mener jeg. Jeg saa, hvordan hun var hun ante det ikke selv.
Det nytter ikke, du spør, Gram.» «Jamen jeg blir gal, hører du Heggen jeg blir gal av det, hvis du ikke kan forklare mig .» «Du har ingen ret til at kjende Jennys hemmeligheter.» «Men hvorfor gjorde hun det da? For min skyld for hans skyld for din skyld?» «Nei. Hun gjorde det for sin egen skyld.» Saa hadde han bedt Gram gaa. Nu var han reist. De hadde ikke set hinanden siden.
FRU INGER. Jeg hører dem alt nedenunder i borgestuen. OLAF SKAKTAVL. Men hvordan? Når vi ikke kan skjule ham NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmeligheden ! FRU INGER. Hemmeligheden? NILS STENSSØN. Ja visst; eders og min! FRU INGER. Krist i himlen, kender I den? NILS STENSSØN. Frå først til sidst. Og nu, da livet står på spil . Hvor er herr Nils Lykke? FRU INGER. Flygtet.
Et Bybud går forbi mig i Porten, han hilser, og jeg svarer ikke; han henvender sig til Madamen bag mig, og jeg hører, at han spørger efter mig; men jeg vender mig ikke om. Et Par Skridt udenfor Porten indhenter Bybudet mig, hilser påny og standser mig. Han giver mig et Brev. Heftigt og uvilligt river jeg det op, en Tikrone falder ud af Konvolutten, men intet Brev, ikke et Ord.
Nu gik det i flere Minutter aldeles udmærket. Replik efter Replik opstod fuldt færdig i mit Hoved, og jeg skrev uafbrudt. Jeg fylder den ene Side efter den anden, sætter afsted over Stok og Sten, klynker sagte af Henrykkelse over min gode Stemning og ved næsten ikke af mig selv. Den eneste Lyd, jeg hører i denne Stund, er min egen glade Klynken.
„Hat et uheld, saa det haster, tænker jeg,“ mente Kerr. De tre gik videre, ind paa en sidevei som førte til Dales kontor. Han aapnet selv, og de famlet sig frem gjennem den mørke gang som endte ved Dales dør. Kerr gik først; pludselig hører de to andre ham snuble og sætte skarpt i: „Jeg spør hvad dette
Det var ikke af Trang, jeg gjorde det; jeg har Kredit, stor Kredit, hos Ingebret og Gravesen; jeg gik også ofte med mange Penge i Lommen og købte alligevel ikke Mad, fordi jeg glemte det. Hører De der! De siger ikke noget, De svarer ikke, De går aldeles ikke bort fra Kaminen, De står bare og venter på, at jeg skal gå . . . .« Hun kom hurtigt henimod mig og rakte sin Hånd frem.
Her står «Menu»; det betyder spiseseddel. HEDVIG. Har du ikke noget andet? HJALMAR. Jeg har jo glemt det andet, hører du. Men du kan tro mig på mit ord: det er en dårlig fornøjelse med det slikkeri. Sæt dig nu bort til bordet og læs på den seddelen, så skal jeg siden beskrive dig, hvorledes retterne smager. Se der, HEDVIG. Tak.
Se, det er smukt; lad denne dag en mærkedag Dem være; lad farten gå for egne vingers flugt, så får det enten briste eller bære. Papirets digtning hører pulten til, og kun den levende er livets eje; kun den har færdselsret på højdens veje; men vælg nu mellem begge den De vil. KOR. Jeg spiler min vinge, hejser mit sejl, suser som ørn over livssjøens spejl; agter går mågernes skare.
Dagens Ord
Andre Ser