Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Oppdatert: 25. oktober 2025


Jæmtelandsfjeldet er mit hår bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. I ser, fru Inger, jeg trænger eder ikke; men både adel og almue har eder behov. FRU INGER. Det gamle omkvæd. OLAF SKAKTAVL. Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs. FRU INGER. Jeg véd det.

Men jeg havde kun to Rubler i Lommen ikke halvt nok til en Billet! Og forlange Billet til den nærmeste Station? Men det vilde han høre og naturligvis tro, at jeg havde løjet hele Tiden for ham, og saa lod han mig naturligvis straks arrestere. Folk gik frem en for en. Endelig kom Turen til mig! Jeg stod foran det lille Vindu han var lige bag mig, paa den anden Side af Jernstangen.

Officeren havde imidlertid allerede vendt Ryggen til ham og var forsvunden ind i Kontoret uden at høre videre paa ham. „Nej, det er uhørt,“ udbrød den gamle vredt. „Jeg gaar lige ind paa Kontoret og klager

Derefter fór de fire igjen om og rumsterte overalt. Gutterne kunde høre dem kaste alt om hverandre i oplagsrummet. Netop da var det at Tony, som laa paa ryggen halvt under bordet, følte noget under den ene fot. Som et lyn kom tanken om knappen og det traadløse signal Kerr hadde forklart dem. Kerr hadde jo den lille mahogniæske i lommen!

Og i sligt et forrygendes snékav? Ja, ja; vær god; jeg kan morgenturen alene, jeg. Tænk, mor, når stakkers bedstefar får høre, at far vil rejse ifra os. GINA. Å prat; bedstefar ikke høre noget om det. Det var en guds lykke, at han ikke var hjemme igår under al den hurlomhejen. HEDVIG. Ja men GREGERS. ? Har De fåt spurlag ham? GINA. Han skal nok være nede hos Relling, siger de.

Det gik jo nemt nok,“ sagde Annie med et Smil. De følte sig alle befriede fra en Byrde, og under højrøstet Samtale gik de videre til den Landsby, hvor de skulde vente paa David. Havde de været noget mindre optagne af sig selv, vilde de have bemærket en ung, tarvelig klædt Mand med mørke Øjne og blegt Ansigt, som idet han kom gaaende ned ad Gaden, uvilkaarlig fo’r sammen ved at høre det russiske Sprog. Det var Andrey, som allerede for fulde fem Dage siden var kommet hertil efter Ordren i Georgs Brev. Time efter Time havde han ventet paa David hvem han skulde træffe her

Da jeg var gut, hadde vi en barnepike, som het Jenny, og hende taalte jeg ikke. Siden har jeg altid syntes, det var et stygt og simpelt navn jeg syntes, det var saa urimelig, at De skulde hete Jenny. Og nu synes jeg, det er saa nydelig, saa blond likesom kan De ikke høre, det er aldeles lyseblond i lyden! Jenny en mørk en kan ikke hete det ikke frøken Jahrmann for eksempel.

Tony fik saavidt forandret stilling saa han kom med foten like over knappen, og fik trykket tre ganger paa den. Han ventet et par sekunder, gjentok saa signalet. Hvor Kerr er, maa han høre signalet og forstaa her er fare paa færde, tænkte Tony. Føreren kom igjen ind i salongen; men at Tony hadde forandret stilling litt, vakte ingen mistanke. „Ingenting finde,“ sa han og saa ærgerlig paa gutterne.

Tidens sønderbrudte Krands har han atter sammenbunden: smigrende som Ammemunden hvisker til min vakte Sands gamle Dage ved mit Øre. O hvad Toner faaer jeg høre!

Ja, ja, tal ud, hører du! Jeg er rolig. Lad mig høre dine Grunde

Dagens Ord

kapred

Andre Ser