Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 25. oktober 2025
Jeg ledte i mine Lommer efter noget at give Manden, forat komme i Samtale med ham, og jeg fik fat i min Barberbog, men gæmte den igen. Pludselig fik jeg i Sinde at være yderst fræk, jeg klapped mig på min tomme Brystlomme og sagde: »Tør jeg byde Dem en Cigaret?« Tak, Manden røgte ikke, han havde måttet høre op, forat spare sine Øjne, han var næsten blind. Takker forresten så meget!
Ikke for hundredetusen, ikke for alle de penge som findes i verden». Og han rundet af sit udbrud med et seksløbet kraftudtryk af de saftigste det nogen gang er faldt i min lod at høre. Men Dick stakkar sad der flau og flad. Det gik ind paa ham, at han saaledes havde gjort sig til et skuespil og en flab.
«Jenny!» Han skrek i. Han var blit hvit i ansigtet. Og han hvisket besværlig: «Jeg orker ikke at høre dig snakke slik.» «Jeg er hysterisk,» sa hun beroligende.
»Ja, lad mig få kysse Dem på Brystet først, så.« »Er De gal? Så, begynd nu!« »Nej, kære, lad mig nu få Lov til det først!« »Hm. Nej, ikke først . . . . Siden kanske . . . . Jeg vil høre, hvad De er for et Menneske . . . . Å, jeg er sikker på, det er forfærdeligt!«
Georg vedblev forbavset at stirre paa hende; han havde aldrig ventet at høre Tania tale saaledes, og dog troede han, at han kendte hende saa godt. „Vilde du under lignende Forhold have gjort det samme?“ spurgte han med bævende Stemme. „Ja, hvis jeg havde haft Aandsnærværelse nok,“ svarede Tania uden at betænke sig og saa ham fast ind i Øjnene.
Samtidig skrev hun, at hun reiste sydover samme aften og at han ikke maatte vente at høre fra hende, før hun var blit litt roligere: «Du skal ikke ængste dig for mig,» skrev hun, «jeg er forsaavidt noksaa rolig og fattet nu og, men grænsesløst bedrøvet naturligvis.» Dette brev krydset et fra Gert Gram. Hans lød: Min lille Jenny! Tak for dit sidste brev.
Ved at spørre mig for, fik jeg vite at man trodde han hadde været paa sit værelse den eftermiddagen. Jeg formoder at han virkelig har listet sig nedover trapperne til han kom saa nær at han kunde høre mig, og saa har lyttet uten at bli set.
Jeg står og ser hende ind i Øjnené og hitter på Stedet et Navn, som jeg aldrig havde hørt, et Navn med en glidende, nervøs Lyd: Ylajali. Da hun var kommet mig ganske nær, retter jeg mig ivejret og siger indtrængende: »De mister Deres Bog, Frøken.« Jeg kunde høre, hvor mit Hjærte slog hørligt, da jeg sagde det. »Min Bog?« spørger hun sin Ledsagerinde. Og hun går videre.
Jeg sad og så på det med opspilede Øjne og hæled mig selv til at gå og stjæle det Så hører jeg Konstablen hoste og hvordan kunde jeg dog falde på at gøre netop det samme? Jeg rejser mig op fra Bænken og hoster, og jeg gentager det tre Gange, forat han skal høre det. Hvor vilde han ikke kaste sig over Kræmmerhuset, når han kom!
Det var jo på et hængende hår, at din far selv var ble't trukket med ind i disse her å, disse her skrækkelige historierne! GREGERS. Og derfor skulde jeg ha' noget imod dig? Hvem har bildt dig det ind? HJALMAR. Jeg ved, du havde det, Gregers; for det er din far selv, som har sagt mig det. Far! Ja så. Hm. Var det derfor, at du aldrig siden lod mig høre fra dig, ikke med et eneste ord. HJALMAR. Ja.
Dagens Ord
Andre Ser