Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. november 2025
Saa begyndte Niels at sagtne Farten. "Det er skrækkeligt for Far," sagde han pludselig og standsede. Graaden pressede ham op i Halsen, og han begyndte at græde med pludselige snappende Hulk som et Barn. "Saa, saa," sagde Vennen, halvt raadvild, halvt overlegen, "tag dig nu sammen, du maa se at komme over det." "Ja du, du kan sagt..." hulkede Niels, "men jeg.
Naa dog ! nikkede Smeden, og Latteren tog ham Ja, saa Velbekomme da! sagde han og stod op Og Adjøs med det samme ... Og god Fornøjelse! Tænk nu over mine Ord, Smed! raabte Godsejeren efter ham. Ja ha ha a! sagde Vennen og fôr af Sted. Nils Uldahl saa ham fra sit Vindue flygte krumrygget ned gennem Gaarden. Benene slog sommetider ligefrem Kryds under Smeden, saadan lo han.
Vennen stirrede et Øjeblik paa ham, som var han en svimlende Afgrund, der havde aabnet sig for hans Fødder. "Det er skrækkeligt, det er forfærdeligt," sagde han og tog Vennen i Skulderen. "Hvordan kom du dog til det?" Niels rystede modvillig hans Haand af sin Skulder og gav sig til at drive bort fra Stedet, planløst som et surmulende Barn.
"Det er dog Satans, saa Høg ser østerlandsk ud," sagde Historielæreren, der sad ved Siden af Gerson. "Ja, den er s'gu lige højhælet nok," sagde Gerson, der saá paa Vennen med opspilede Øjne. "Men dejlig er han." Saa talte han.
Jeg bemærkede snart, at Emilie, naar vi spadserede, sendte mange stjaalne Blikke til Huset i en Nabohave, og hun fortalte mig snart, at hendes Skat boede dèr, men det maatte jeg ikke sige til hendes Moder. En Dag saae to Herrer ud ad Vinduet, »Skatten« og en Ven af ham, og jeg kunde neppe tro mine egne Øine, da Vennen nikkede til mig. Jeg fortalte det altsammen til min Moder, og det morede hende.
De smed Randslerne. Det gjaldt om, at løbe saa hurtigt som muligt. Men Fangen lod Randslerne ligge og løb af Sted som de andre. Pludselig snublede Gray og rev Vennen med. Der laa de begge. Et Glædeshyl. »Naa endelig fik jeg Jer!« grinede Fangen og standsede forpustet. Gray rejste sig, men tvang sig med Overvindelse til at lade som intet. »God Dag! Puh, det er frygteligt varmt «
Men længe efter, at han havde lagt sig til Ro, hørte han Vennen gaa med rastløse Skridt op og ned ad Gulvet. Og der gik Time efter Time. Nede paa Gaden stilnede Larmen af Færdsel og Liv. Men han laa hen i Stilheden uden at kunne faa Søvn laa og stirrede ud i Mørket, der syntes ham saa tæt og dybt, at det aldrig vilde kunne vige for Dag og Sol.
Aah, hvor det er frygteligt for min stakkels, gamle Far." "Saa, saa, kom nu bare," blev Vennen ved, "det kan ikke gaa, du staar her og flæber, saadan et stort, voksent Mandfolk." Lidt efter passerede de gennem den Klynge Huse, der dannede Byens Fortrop. "Grind, Grind!" raabte den rødhaarede og svingede med Huen. Men ikke et Menneske viste sig, ikke en Lyd hørtes fra Husene. "Det er underligt.
Du drømmer jo, kære. Du er bange for Fangen. Kom nu gaar vi videre.« Lane var atter inde i sin kunsthistoriske Udvikling. Gray hørte opmærksomt efter en Tid saa #maatte# han vende sig om igen. »Jo Du!« Han greb Vennen i Ærmet. »Der kan Du se! Der kryber en Fyr efter os paa alle fire!« »Tys! Vær bare rolig!« hviskede Kameraten. »Lad ham for Guds Skyld ingenting mærke.«
"Er det sandt?" spurgte Vennen sagte, som slagen af Rædsel, "nej, det er umuligt," aandede han op, "du vil bare narre mig." "Det er sandt. Jeg har stjaalet," gentog Niels tungt og tonløst som før. "Ja men, hvorfor i Herrens Navn da," buste Vennen ud. "Hvad har du stjaalet?" "Faar," sagde Niels kort og plumpt.
Dagens Ord
Andre Ser