United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. -Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de Morgenture. Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr.

Det er jo hende, Fa'er sender alle Pengene at gemme ... De sankede Sedlerne sammen, og de blev syet ind i Charlots Bluse, i Foret. -Nu skulde Du gi'e dem til din Tante, Charlot, at gemme saa ingen véd noget om det saa har Du dem, naar Du skal købe for dem ikke ... -Jo jeg gi'er dem til Tante saa kan jeg hente dem henne hos hende ja ... Charlot gik hen til Hr. Becker og stod op ad ham.

-Tik, raabte Bai. Han vilde se "Slangedamen". De arbejdede sig frem gennem Trængselen og kom forbi en Karussel. Marie kørte paa Løve, halvt paa Skødet af en Kavallerist. Katinka vilde ogsaa op at køre. Bai sagde Tak til at gi'e Penge for at faa Kallunet vendt. Katinka fik en Inderhest ved Siden af Huus. De begyndte at køre, langsomt og hurtigere.

-Svært med Fruer, sagde Berg, væbnet med Kikkerten. -Ja... -Naa Fru Ekberg kunde nu gerne gi'e sig. -Hvorfor? De var skam alle ti Aar ældre for en halv Snes Aar siden, sagde Berg og lo. Introduktionen var begyndt i Orkestret. Men ingen hørte efter.

God Nat, Du, nu skal jeg hjem og læse Lamartine ..." "Lamartine" "Ja, bedste Ven, det er som Pønitense, jeg er begyndt at gi'e mig i Lag med Romantikken ..." "Tak, nej jeg skal skam i Seng. Ses vi imorgen?" "Du kan komme op Klokken to, men fløjt udenfor Døren, Du, Rykkerne er slemme i denne Tid." "Ligesaa hos os! God Nat." De skiltes

Ida blev pludselig rød: Man maa da ha' Lov at gi'e Børnene, sagde hun; hun havde en af Tullerne paa hver Arm: Og saa op til Proppen, op til Proppen, halvsang hun og løb med begge Tullerne op ad Trappen ind i Barnekamret. Der blev en Hurlumhej oppe paa første Sal, Tullerne lo og Proppen skreg. -Se til Proppen, se til Proppen, raabte Ida, der kom ned igen med "Proppen" i de løftede Arme.

Dem vilde hun da gi'e Fru Brandt, før hun skulde rejse. Hun kom ind i Stuerne, der var nøgne og bare. Ida gik og tullede, indhyllet i et Sjal, og havde ikke det Sted at være. Mørkt var der og Halm laa der over Gulvene. -Er det Dig, Tut, sagde Schrøder, forsøgende at anslaa en glad Tone. -Ja, sagde Ida. -Herregud, hvor de er kolde, sagde Schrøder, og "krøllede" hendes Hænder.

Baronen . Seer han, det gik, Ambrosius! Den Vise var nok efter Fruentimrenes Smag, de holder af den søde Confect. Om lidt maa han gi'e os en anden, nu er det Peer Rasmussens Tour. Peder . Den Glædens Sol paany op over Jorden rinder ... Jeg tømmer Glasset paa Eders Velgaaende! Det er en deilig Viin! Den baade heder og svaler paa engang ... ligesom Kjærligheden.

Kammerjunker! ... Maa jeg være saa fri at gi'e Hr. Kammerjunkeren et Raad? Kammerjunkeren skulde faae dem til at gaae ad den østre Allee, bag om Buskadset, hen til det gamle Egetræ; der troer jeg vist, at Hr. Kammerjunkeren træffer den naadige Frøken. Claus. A la bonne heure ! Saa gaaer vi den Vei. Jørgen . Lad os følge bagefter, Niels Bruus! Det kunde jo være, der blev Noget at udrette for os.

Den Gratulation har Degnen jo beredt sig paa i et heelt Aar; fik han ikke Luft, kunde han min Salighed tage Skade deraf. Har man først sat Trompeten for Munden, maa man ogsaa have Lov til at gi'e Lyd ... ikke sandt, Hr. Captain? Captainen . Ganz gewiss, Hr. Baron! Har den Trompeter pustet Bakkerne op, maa han ogsaa blase, ellers riskerer han minsæl, at de springer, ha, ha, ha!