United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Denne svimle, hendragende magt . Er det således at føle kærlighed, da har jeg aldrig vidst det før i denne stund. Skulde det ikke endnu være tid ? Ah, dette forfærdelige med Lucia! ELINE. Hvad er det? Så tungt et suk NILS LYKKE. O, intet, intet! Eline, nu vil jeg skrifte ærligt for dig.
Hun havde ligesom en stingende rædsel for hans navn; hun nævnte det aldrig. Eline; den sag, du nu har rørt ved, var mig fuldt ud vitterlig. Men der er noget ved sagen, hvad du kanske ikke har givet agt på: Hin herremand, som Lucia traf i Bergen, var en Dansk ELINE. Også det véd jeg. FRU INGER. Og hans kærlighed var en løgn. Ved list og glatte ord havde han besnæret hende.
BJØRN. Fortælle? Men nu, så sent på kvelden ? ELINE. Ifald du regner fra den tid her blev mørkt på Østråt, så er det visselig sent. BJØRN. Hvad fejler jer? Er der gået jer noget imod? I er så urolig. ELINE. Det er muligt. BJØRN. Der er noget ivejen. I det sidste halve års tid har jeg knapt kunnet kende jer igen. ELINE. Husk på: i et halvt år har Lucia, min kæreste søster, sovet i ligkælderen.
Dernede var det jeg helst gik og digted alle de fagre krøniker; mine helte kom langvejs fra og fór over havet igen; jeg selv leved iblandt dem og fulgte med, når de drog bort. En sandhed. En styg, styg sandhed, som nager mig nat og dag. BJØRN. Hvad mener I? ELINE. Kan du mindes, at du stundom gav os leveregler og gode råd? Søster Lucia fulgte dem; men jeg, gud bedre!
BJØRN. Det er ikke derfor, jomfru Eline, det er ikke alene derfor, at I går omkring, snart tankefuld og bleg og stille, snart vild og rådløs som nu ikveld. ELINE. Mener du? Og hvorfor ikke? Var hun ikke mild og from og fager som en sommernat? Bjørn, jeg siger dig, jeg havde Lucia kær som mit eget liv. Har du glemt, hvor tidt og mange gange vi sad som børn på dine knæ om vinterkvelden?
Merete var eder hørig; hun fulgte den fremmede herre. Men hvad har det kostet hende? Flere tårer, end en moder skulde ønske at svare til på dommens dag! FRU INGER. Jeg kender mit regnskab, og det skrækker mig ikke. ELINE. Eders regnskab er ikke hermed til ende. Hvor er Lucia, eders andet barn? FRU INGER. Spørg Gud, som tog hende.
På dette gamle herresæde, som et barn for to år siden fortalte mig så meget om. Lucia. Ja, for to år siden var hun endnu et barn. Det er, som om jeg havde set det altsammen før; som om jeg var tilhuse her. Derinde er riddersalen. Og nedenunder er gravkælderen. Der ligger nok Lucia også. Da jeg gik over borggården, løfted hun på låget.
Min moder er god; alle mennesker er gode; jeg bærer ikke længere nag til nogen, undtagen én. NILS LYKKE. Undtagen én? ELINE. Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster NILS LYKKE. Lucia? ELINE. Kendte du Lucia? NILS LYKKE. Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne. ELINE. Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende; nu er hun i himlen. NILS LYKKE. Og du ?
Dagens Ord
Andre Ser