United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du sang viser for os, og du fortalte BJØRN. Ja, dengang var I fro og glad. ELINE. Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt liv i eventyr og i mine egne tanker! Kan det være troligt, at stranden dengang var så nøgen som nu? Var den det, så mærked jeg det ikke.
Forbandet være disse lumpne hunde! Retfærdighed de kender ikke mer. LENTULUS. Hvad er påfærde? Hvorfor så forbitret? STATILIUS. Har ågerkarle plaget også dig? MANLIUS. Hel andet. Hør! Som I vel alle véd, har jeg med hæder tjent i Sullas hær. Et stykke agerland blev min belønning. Da krigen var tilende leved jeg af dette gods; til nød det mig ernæred. Nu er det taget fra mig!
Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu da jeg ved du elsker mig. Hvis så er, da vid, jeg har elsket dig; nu er det forbi; jeg har glemt de dage. HJØRDIS. Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig, da kan du aldrig glemme det. Det må jeg; det vil jeg nu!
Ja det er det da rigtignok. HJALMAR. Ja visst er det så. Femten år på nogen få måneder nær. GREGERS. De var lange så længe jeg leved dem; nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den tiden er ble't af. EKDAL. Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte os og snakke om dette her hm. Hvad var det nu for noget? Far, her er nogen. Gregers Werle . Jeg ved ikke, om du kan huske ham. Werle? Er det sønnen, det?
Dernede var det jeg helst gik og digted alle de fagre krøniker; mine helte kom langvejs fra og fór over havet igen; jeg selv leved iblandt dem og fulgte med, når de drog bort. En sandhed. En styg, styg sandhed, som nager mig nat og dag. BJØRN. Hvad mener I? ELINE. Kan du mindes, at du stundom gav os leveregler og gode råd? Søster Lucia fulgte dem; men jeg, gud bedre!
SVANHILD. Vi er børn af våren; bag den skal ikke komme nogen høst, da sangerfuglen tier i dit bryst og aldrig længes did, hvor den er båren. Bag den skal aldrig noget vinterdække slå linet over alle drømmes lig; vor kærlighed, den glade, sejerskække, skal sot ej tære på, ej ælde svække, dø skal den, som den leved, ung og rig! Og langt fra dig, hvad blev mig der vel livet!
FURIA. Alt nok; jeg tror dig. Ah, min barm det letted. I dine hænder hviler nu min hævn. CATILINA. Udføres skal den. Dog, nu sig mig blot, hvo er din fiende? Hvad var hans brøde? FURIA. Ved Tibers bredder, langt fra stadens larm, min vugge stod; der var mit stille hjem. En elsket søster leved der med mig, til vestalinde kåret alt som barn.
Ikke på nogen . I véd det bedst, Olaf Skaktavl! Da så jeg første gang Sten Sture. Fagrere mand havde jeg aldrig set tilforn. NILS LYKKE. Ah, det går op for mig! Sten Sture var den tid i Norge i et hemmeligt ærende. Vi Danske turde ikke vide, at han var velsindet mod eders venner. FRU INGER. Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med mig.
BENGT. Gud og hvermand skulde tro, hun måtte være det; men selsomt nok GUDMUND. Hvad mener I? BENGT. Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, så bæres det mig for, at Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige kår, end siden hun blev frue på Solhaug. BENGT. Hvad siger I, frænde? GUDMUND. Jeg siger, højligen undrer mig, hvad I fortæller om eders hustru.
Dagens Ord
Andre Ser