United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
I Ophidselsen over Brevet fra Dubravnik havde man helt glemt Begivenheden hos Repin og ikke omtalt den for de nyankomne. Zina blev stærkt berørt ved Meddelelsen. „Ved Repin, hvorfor Politiet har ham mistænkt?“ „Nej! Man sagde intet, og det er ham ikke muligt at tænke sig Grunden.“ „Jeg tror, at jeg kender den,“ svarede Zina. „Den staar i Forbindelse med Arrestationerne i Dubravnik.
„Andrey hør mig! Der er noget mere, jeg vil sige; men nu har jeg glemt, hvad det var
Kan De ikke si mig, hvordan kom De til at bli glad i Helge hvadfor egenskaper ved gutten er det, som har gjort, at De valgte ham faa høre?» «Ja .» Saa lo hun. «Det er ikke akkurat saan at si vi blev altsaa glad i hinanden da .» «Naa.» Han lo ogsaa. «Ja det var dumt spurt, Jenny. Det var akkurat som jeg skulde ha glemt, hvordan det var at være ung og forelsket ikke sandt?» «Ikke sandt!
»Vent lidt!« råbte Konstablen efter mig, »Di går jo fra Demses Hat, Tosken! Såh, gå nu!« »Jeg syntes nok også, der var noget, jeg ligesom ligesom havde glemt,« stammed jeg fraværende. »Tak. Godnat.« Og jeg sjangled afsted. Den, som nu havde sig lidt Brød at tage til! Et sådant dejligt lidet Rugbrød, som man kunde bide over, mens man gik i Gaderne!
En gammel Kone skændte paa et ungt Pigebarn ved sin Side, fordi hun havde glemt at sætte Grøden paa Ilden, førend de gik; nu vilde der ligge et Hus, naar Mændene kom hjem til Middag! En ung opløben Knøs med hængende Skuldre og lang Hals i en Sirtses Bluse gnaskede gemytligt Frøet af en Solsikke i sig og morede sig med at spytte Skallerne saa langt som muligt ud i den tomme Gade. En ung, robust Kvinde med et spædt Barn ved Brystet forsøgte energisk at skubbe sig frem foran den af Politiet dannede Række, men blev vist tilbage af en ung Politimand. Med en djærv-gemytlig Spøg foreholdt han hende, hvilket Besvær hun vilde have af atter at maatte skaffe sig et nyt Barn, hvis dette blev trampet ned af Hestene! Den unge Kvinde gav et skarpt Svar tilbage, og Folk omkring hende
Men nu havde jeg allerede glemt »Nonnen«, og jeg spurgte Manden, hvor langt det vel kunde være til Holmestrand, regnet i gode, gamle geografiske Mile. »Til Holmestrand? Jeg vil antage . . . .« »Eller til Væblungsnæs?« »Hvad jeg vilde sige: jeg antager, at til Holmestrand . . . .«
Næsten havde jeg glemt det vigtigste af mit ærende. Men det er også vor høje værtindes skyld. Ved bordet forstod hun så kløgtigt og så lifligt at sysselsætte sine gæster FRU INGER. At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder hid? Det glæder mig; thi så var just min agt. Jeg tænkte, at skulde min gæst, Nils Lykke, finde sig vel tilmode på Østråt, så måtte han NILS LYKKE. Hvilket, frue?
Vi venter alle med Længsel paa dig, de gamle Venner, som ingen Sinde har glemt dig, og de nye, som er lige saa utaalmodige som vi efter at byde dig velkommen iblandt os. Kom altsaa saa hurtig, som du kan!“ Helene standsede. Hun glædede sig paa Andreys Vegne; thi hun var ham en god Ven, og idet hun saa op paa ham, ligesom indesluttede hun ham i et Blik fuldt af Forstaaelse og Godhed.
Bakom pladsen, hvor grunden var rotet op paa kryds og tvers, og dynger av avfald og rusk laa utover mellem hauger av murgrus, stod der gamle, forfaldne huser, nogen halvt revet ned med aapne værelser, hvor en væg manglet og antike ruiner indimellem. Forbi nogen spredte bygninger, der stod, som de var glemt foreløbig under nedrivningerne her, kom de ut til pladsen ved Vestatemplet.
„Hvor det dog er velsignet atter at skumple af Sted i disse græsselige Køretøjer!“ sagde han fornøjet. Han havde allerede glemt Rejsen og dens Farer og følte sig atter helt paa sin Plads, som et Led af det uhyre underjordiske Legeme, der lige for Næsen af Czaren underminerer hans Magt og ofte morer sig med at lege Skjul umiddelbart under hans Gendarmers og Politimænds Frakkeskøder.
Dagens Ord
Andre Ser