United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mændene vil skille dem; jeg kender Gunnar! SIGURD OG DAGNY. Hvad er det? EN STEMME BLANDT MÆNGDEN. Thorolf faldt! SIGURD. Thorolf! Ha, slip! DAGNY. Min broder! O, min broder! GUNNAR. Nu er det gjort. Egil er hævnet! SIGURD. Vel dig, ifald du ikke har været for rap på hånden. GUNNAR. Kan hænde, kan hænde; men Egil, Egil, min fagre gut!
ELINE. Min moder, I er så besynderlig. O, ja, jeg véd nok, det er min ukærlige færd, som har fortørnet eder. FRU INGER. Visst ikke, kære Eline! Du er en lydig datter. Du har lukket ham ind; du har hørt på hans fagre ord. Jeg fatter tilfulde, hvad det har kostet dig; thi jeg kender jo dit had ELINE. Men, min moder ! FRU INGER Stille! Vi har mødt hinanden i vore anslag.
Her på Solhaug, mellem alle de fagre kvinder, har jeg fundet den, som KNUT. Jeg lige så. Og jeg fører hende herfra endnu inat, hvis det gøres behov. KNUT. Det er jo Signe, som jeg vil GUDMUND. Signe! Signe er min fæstemø for gud. Nej, nej! Hun har hørt alt. KNUT. Ej, ej; er det sådan fat? Hør, fru Margit, I har ikke nødig at lade så forundret; jeg skønner nu det hele. Men hvad fattes dig, Margit?
Som med Dagens Time dennes fagre Blomstring er forbi, Sjelenes med Nattens endes; og naar over Østens Høje Morgenrødens Flammer tændes, lukker du dit Aandeøje, Dødeliges Fantasi!
Mener du det er lysteligt, det liv jeg har ivente? Hver dag at være Dagny nær og gøgle en elskov, som hjertet klemmes ved. Og dog, det må så være; ændres kan det ikke. Det skal det dog! Ud af livet vil vi begge gå! Ser du denne buesnor? Med den rammer jeg sikkert; thi jeg har galet fagre galdrekvad over den! Hør! hvor det suser højt oppe!
Tanken er mig kvalm, som i det slappe ord "det næste" ligger, det gør hver glædens rigmand til en tigger! Hvis jeg som sprogets sultan måtte råde en time kun, det silkesnoren fik, og skulde ud af verden uden nåde, som b og g af Knudsens grammatik. STYVER. Hvad har du da imod det håbets ord? FALK. At det formørker os Guds fagre jord.
Mig imøde, som fra Bunden af to gyldne Trylleskaaler, fra de dybe Roser straaler deres fagre ungdomshulde Aasyns Træk saa frydefulde.
Ja, ja; hun har også stridt for sin søn så længe til hun fik røde hænder deraf. Hvor er mine døtre? Jeg ser dem ikke. NILS LYKKE. Guds blod, hvad er her sket? FRU INGER. Mine døtre; mine fagre døtre! Jeg har ingen mere. Jeg havde én igen, og hende misted jeg, da hun skulde stige i brudesengen. Der var ikke plads for to. NILS LYKKE. Ah, dertil er det altså kommet! Herrens hævn har rammet mig.
Sneglen der, som nu vil flytte hen paa næste Blad sin Hytte! Malte Blad, som vil sig hæve! Fagre Blomsterliig, som leve! O, hvad sød vellystig Skræk! Mens jeg stirrer paa dem møde mig forvirret længst hendøde Elskerinders Ansigtstræk.
For hende sørged jeg i mange år, og i dem alle stod hun for mit minde, som den hun var, hin unge fagre kvinde, dengang vi mødtes i den friske vår. Nu tænder I den samme dårskabsild, nu frister I det samme vovespil, se, derfor er det, at jeg siger: Varlig! Stans lidt, og tænk jer om; jer leg er farlig! FALK. Nej, jeg har sagt det hele thevandslag min stærke tro, som ingen tvil kan fælde
Dagens Ord
Andre Ser