United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
FRU STRÅMAND. Hvad er vel prisen nu på postelinet? Læg mærke til herr Lind med Annas hanske. Ved Gud, han kyssed den! Hvad! Er det sandt! Å hvilken snak! FRØKEN SKÆRE. Jo visst, jeg så det grant! Nej, man må ikke faktum så forvanske; jeg attesterer, vidnerne tar fejl. Kom, Anna; stil dig foran dette speil! De også, Lind! FRØKEN SKÆRE. Ryg imod ryg! Lidt nøjere!
Saaledes var begge de ønskede Personer fundne; Sagen skulde nu kun ved næste Møde forelægges Komitéen til Vedtagelse; men dette var en ren Formsag, og man vidste forud, at ikke en eneste Stemme vilde rejse sig imod Forslaget. „Det er sandt,“ sagde Zina og vendte sig imod Helene, „kunde De have Lyst til at tage min Plads her under min Fraværelse?“
Thi i slige Fortrin kunde Ingen hamle op imod den gode gamle underlige Emigrant, Hertugen af Montbrillant en Figur, der ikkun fandt i det hele Frankerige i hans eget Speil sin Lige: klædt, staffert, Frisuren reist som for hundred Aar tilbage som om fra Regentens Dage kommen var igjen en Geist.
HJALMAR. Det kan ske her, herr grosserer. Kom ind i dagligstuen, Relling. Ja, nu er vi altså under fire øjne. WERLE. Du lod falde nogen yttringer igår aftes . Og såsom du nu har lejet dig ind hos Ekdals, så må jeg næsten formode, at du har et eller andet i sinde imod mig. GREGERS. Jeg har i sinde at åbne Hjalmar Ekdals øjne. Han skal se sin stilling, som den er; det er det hele.
Nå, det angik ikke mig, aldeles ikke; Oldingen var desuden død, døde kanske imorges ved fire Tiden; det var mig altså inderlig knusende ligegyldigt med den Støj; hvorfor Fan sad jeg da og gjorde mig mine Tanker om den? Rolig nu! »Så byder mig og min egen Samvittighed . . . .« Men alt havde forsvoret sig imod mig.
„Nej; men det har været en frygtelig Tid for mig!“ svarede hun. „Men nu er det alt sammen glemt!“ tilføjede hun fornøjet og fortalte smilende om alle sine Ængstelser. „Tilgiv mig, du søde! Nu ser jeg først, hvor styg jeg har været imod dig!“ sagde han. „Bryd dig bare ikke om det! Det var dumt af mig straks at tro det værste. Næste Gang skal jeg være mere fornuftig
For at være fuldstændig lydløse og muligvis kunne overraske dem i Søvne, skruede de Hængslerne af Dørene og vilde rimeligvis ogsaa have naaet deres Hensigt, hvis ikke Annie Vulitch imod Sædvane havde siddet oppe endnu og læst. Hun blev opmærksom paa den besynderlige Lyd, og da det gik op for hende, hvad det var, begyndte hun at fyre.
Enhver af dem skyndte sig med at aabne sit Pas for at lære det Navn at kende, under hvilket han skulde bringes over paa den anden Side. Det gav et Sæt i Sazepin, og han raabte vredt hen imod Smugleren: „Hvad er det for noget Kludder? Det er jo et Pas for en Dame!“ „Det er sandt nok,“ svarede Samuel roligt, „men hvad gør det?“
Men naar det nu en Gang er saaledes, og I ikke formaar at ændre det, vilde det da ikke være bedre, om I regnede med det som et Faktum og ikke til ingen Nytte rendte Hovederne imod Muren?“ „Aa nej saa galt er det ikke!
Man kommer ud af vanen med at betjene sig af omveje ELINE. Nok muligt. Jeg véd ikke, hvad malm hine kvinder har været af. I fejler for øvrigt, når I mener, at det er brevet til min moder, der har vakt mit hjertes had og bitterhed imod eder. Jeg havde ældre grunde. Hvad vil I sige med det? ELINE. Det er som I formoded; eders rygte er gået forud for eder selv, til Østråt, som over det hele land.