United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun var for ham med ét Slag bleven en fuldt udviklet Kvinde, som havde bibeholdt Barnets Mangel paa Selvbevidsthed. For Andrey var denne Tid en stor og stille Lykke, og han lullede sig selv til Ro med den Tanke, at han intet mere ønskede.
GULDSTAD. Å nej, den er dog noget, som er bedre. Den er den stille, hjertevarme strøm af venlig agt, der kan sin genstand hædre, så fuldt, som jublen i en ørskedrøm. Den er en følelse af pligtens lykke, af omsorgs velbehag, af hjemmets fred, af viljers bøjning mod hinanden ned, af vågen for at ingen sten skal trykke den kårnes fod, hvor hun i livet skred.
Det var liglugten, som gjorde mig svimmel. ELINE. Hør; nu hamrer de på porten! Hvad er det? BJØRN. Overfald! Grev Sture ELINE. Grev Sture? Hvad han? NILS LYKKE. Har de dræbt ham? Fru Inger! Ned i borggården med jer! Hold porten åben for vore venner, men lukket for alle andre. NILS LYKKE. Inger Gyldenløve, tro mig !
Saa han kunde jo elske hende like godt, om hun var død. Det var det, at han elsket hende, som var hans lykke han hadde lykken i en evne hos sig selv. Hvis det var saa, at hun manglet den evnen, saa hjalp jo ingenting. Arbeidet kunde ikke fylde hende, saa hun ikke længtet efter noget utover.
Sandelig, jeg frygter stærkt for, at søvnen vil melde sig noget sent. Det stolte øje lader tankefuldt. Ah, hvis jeg turde vove NILS LYKKE. I fejler; jeg forfølger eder ikke. Jeg er selv forfulgt. ELINE. Er I? NILS LYKKE. Af mangehånde tanker. Derfor går det med søvnen, som med eder; den flyr mig. ELINE. Gå til vinduet, så vil I finde tidekort; et hav i storm Det kan jeg også finde hos eder.
ERIK. Nå, som du vil da. KNUT. Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil. Nej, det er noget andet. Du véd jo, jeg gælder her i bygden for en vild, ustyrlig karl GUDMUND. Ja, og hvis ikke rygtet lyver, så KNUT. Å nej, mangt og meget kan jo være sandt nok. Du taler, som om en uventet lykke var bleven dig til del. Hvad er det vel, du mener?
Han saa dette kære Ansigt smile i Lykke og overstrømmende Ømhed og han saa det atter som ved det sidste Møde fortrukket af Sorg og Smerte. Andrey gik mekanisk videre den rigtige Vej; men hans Tanker var ikke mere ved hans Gerning, og han havde uvilkaarlig sagtnet sine Skridt.
Hørte du ikke, at Georg i Gaar sagde til mig, at vi skulde af Sted til Moskva om en Uges Tid eller saa?“ Der lagde sig en kold Haand om Andreys Hjerte; den unge Pige havde jo ikke sagt ham noget nyt, kun havde han i sin nuværende Lykke helt glemt at tænke paa hendes forestaaende Udflugt til Moskva sammen med Georg.
Min stilling er vanskelig, Nils Lykke! NILS LYKKE. Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge mener jo at have et gammelt krav på eder, et krav, som man siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest. FRU INGER. Tillad, herr rigsråd, for min færd står jeg ingen til regnskab uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I mig vide, hvad der fører eder hid.
Ville lokke fru Inger i fælden, og så gavne hendes sag på det bedste, styrke hendes gunst hos almuen ! Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han skaffed mig fingre i grev Sture NILS STENSSØN. Guds fred, herre! NILS LYKKE. Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt jer. NILS STENSSØN. Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket.
Dagens Ord
Andre Ser