United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa sænket hun hodet og strøk over hans haar med sine hænder: «Aa Gert aa Gert jeg kunde jo ikke for det! Jeg vilde jo ikke gjøre dig vondt. Jeg kunde ikke for det kunde jeg vel?» «Det skal du ikke være bedrøvet for. Liten jeg er glad i dig, fordi du er slik, som du vil være og som jeg vilde været engang jeg og. Du skal ikke være bedrøvet selv om du tror, du har gjort mig sorg.

Han klemte hendes hænder, saa det gjorde vondt. Men han lo straalende: «Ja jeg syntes, jeg maatte op og se, hvordan du hadde faat det. Jeg synes nu, dette er en trist verdensdel, du har utvalgt men her er da friskt ialfaldHan rystet litt vand av sin filthat, som han stod med i haanden.

Men det var tungere for ham at gaa nu, da han saa hendes stille, selvfornægtende Sorg, og han gik hen til hende, kastede sig paa Knæ for hende og bedækkede hendes Ansigt, hendes Hænder, hendes Øjne med hede, brændende Kys. „Gaa!“ hviskede hun. „Jeg holder det ikke ud længer! Skynd dig gaa! Jeg er roligere nu!“

Snart blev han saa stor at han kunde smile og naar Edel ristet sit krøllete hode over ham i vuggen, lo han med aapen mund og strakte hænderne op imot hende. „Nei se, mama, lillebror har hænder akkurat som en engel. Han vil vist ta mig og flyve bort med mig,“ sa hun til sin mor. En nat ved midnatstid kom den hvite due tilbake og tok lillebrors sjæl med sig hjem til lysets land.

Men De ser jo han er akkurat som en spyflue nytter ikke jage ham væk. Isch, hold op da, doktor » «Uhsa hun som før. «At De kan holde den mand ud!» «Skidt! Jeg kan jo saapevaske mig, naar jeg kommer hjem » «SaaLoulou von Schulin la sig indover Jennys fang og strøk hendes arme. «Nu passer vi paa de stakkels kønne hænder.

Han standsede brat midt i Værelset hans Øjne flammede i vild Begejstring, der laa en ubøjelig Vilje i hans Ansigt, og han rakte begge Hænder frem med samme Gestus, som da han saa Zina paa Fangekærren. Beslutningen var tagen og var uigenkaldelig; nu kunde han tale om den. Han vækkede Georg og fortalte ham, i hvilket Ærinde han rejste til St. Petersborg.

Helge holdt hendes ene haand paa sin arm og klappet den og Jenny flyttet den nedover hans ærme, til den laa gjemt mellem begge hans hænder. Helge lo sagte og glad for sig selv. «Ler du, gutten min?» «Jeg tænkte paa de tyskerne bare » og saa lo hun ogsaa sagte og likegyldig, som lykkelige mennesker ler av uvedkommende bagateller. De hadde gaat over Forum om morgenen.

Der var intet at gøre ved det . . . . Jeg sidder der Bænken og tænker over alt dette og er temmelig trist. Jeg væmmedes ved mig selv; endog mine Hænder forekommer mig modbydelige.

»Men, kære, venesagde jeg aldeles forvirret, »jeg forstår ikke . . . . jeg begriber virkelig ikke, hvad dette er for en Slags Spil . . . .« Hun rejste sig og tændte atter Lyset med rystende Hænder; jeg sad tilbage Sofaen og foretog mig ingenting. Hvad vilde nu ske? Jeg var i Grunden meget ilde tilmode. Hun kasted Øjnene hen Væggen, hen til Klokken, og for sammen.

«Det gjorde vi vel beggesa hun som før. Han kastet sig pludselig med ansigtet ned i bakken. Hun bøiet sig og la sin haand paa hans nakke. «Lille lille lille Jenny aa lille Jenny hvad har jeg gjort imot dig » «Kjære » «Lille hvite fuglen min har jeg tat paa dig med mine stygge griske næver flækket de hvite vingerne dine » «Gert » hun tok hans hænder og snakket fort og heftig. «Hør paa mig.