United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Andrey stirrede ufravendt paa Zina, mens hun talte, men hørte dog næppe hendes Ord; kun det ene stod helt klart for ham, at deres Plan var tilintetgjort. „Det er Frugten af al vor Udholdenhed!“ udbrød han bittert.

Ungdomsskjøn, hvorvel af Dage ældre end en Patriark, født vel før end Hors og Hengst, har han Taarnenes Baroner overlevet og paa Taarnene forlængst sit Familiebanner hævet, Krandse hængt og Sejerskroner, over hvert et Buehvælv, hver Gesims, Karnis og Karm med Familiefarven smykket, ja de faste Taarne selv hist og her isøndertrykket med sin egen stærke Arm. ... Stærke?

Lidelserne gjorde mig mer og mer ufølsom; det banked stærkt i min såre Fod, jeg havde endog Indtryk af, at Smærten forplanted sig opad hele Læggen, og ikke engang det gjorde synderlig ondt. Jeg havde udstået værre Fornemmelser. kom jeg ned Jærnbanebryggen. Der var ingen Trafik, ingen Støj, kun hist og her et Menneske at se, en Sjouer eller Sjømand, som drev om med Hænderne i Lommen.

Hun var efterhaanden bleven ganske rolig; der var ingen Taarer i hendes store, sørgmodige Øjne; men indvendig græd hun Taarer af Blod ikke længer over sin egen Skæbne, men over hans, som hun elskede. To Mænd. Andrey gjorde sit Tilbud, og det blev antaget.

Det gav et Sæt i Andrey; nu gik Fangerne ud af Porten endelig var Øjeblikket kommet! Alligevel besteg han ikke straks sin Hest, men fortsatte, idet han førte den ved Bidselet, roligt sin Gang; han havde endnu et andet vigtigt Tegn at vente paa.

Hun forsvandt hurtigt, og Andrey satte sig ved det umalede Fyrretræsbord, som var bedækket med Bunker af Bøger og Manuskripter i alle Størrelser og med forskellige Haandskrifter.

Jeg forstod, hvad han vilde, følte pludselig igen en liden Gnist af Ære og svared: »Kan ikke! Jeg har lovet at være i Bernt Ankers Gade Klokken halv otte, og . . . .« »Halv otte, rigtigt ja! Men nu er Klokken otte. Her står jeg med Uret i Hånden, det er det, jeg skal herned med. , ind med dig, sultne Synder! Jeg får mindst fem Kroner til DigOg han puffed mig ind.

Hele Huset var bleven fjendtlig mod mig; det var, som om jeg blot behøved den Forsmædelse at måtte overlade mit Værelse til en anden, forat blive behandlet ganske som en uvedkommende. Endog denne Tjenestepige, en liden brunøjet Gadetøs med Pandehår og aldeles fladt Bryst, gjorde Nar af mig om Aftenen, når jeg fik mine Smørogbrød.

Du holder maaske ikke saa meget af mig, at du altid vil have mig om dig?“ Hun lo nu, og han trykkede hende heftigt op til sig. „Naa ja hvis du virkelig har en Hemmelighed, som du vil beholde for dig selv saa for mig gerne! Men det siger jeg dig, at næste Gang du drager af Sted paa en Ekspedition, saa bliver du ikke fri for mig! Og saa taler vi ikke mere om den Sag!

»Er han ikke Sjømand, Deres Værtspurgte Manden, og der var ikke Spor af undertrykt Ironi i hans Stemme. »Jeg synes huske, at han var Sjømand?« »Sjømand? Om Forladelse, det være Broderen, De kender; dette her er nemlig J. A. Happolati, Agent