United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der var en større Varme end ellers i hendes Stemme og i det Blik, hvormed hendes ærlige, klare, blaa Øjne saa paa Andrey. For dem, som bliver tilbage, er det altid vemodigt at se en Mand i Færd med at forlade sit sikre Eksil for paa ny at risikere Livet i Czarens Riger. „Tager du snart af Sted?“ spurgte hun.

Fostersøster, såsandt du nogentid har havt mig kær, væk ingen strid! Ved drikkebordet der skemt til, ifald lystigheden skal trives. Du er en brav gut! Brug den vel, og lad os være venner. HJØRDIS. Ikke skulde du give dine våben bort, Gunnar; thi vil folk sige, at du kun skiller dig ved de ting, du ikke selv har brug for! Tak for gaven, Gunnar; i uhæderlig færd skal den aldrig svinges.

Kort og godt, det hænder alle Mennesker at stå fast for en Gangs Skyld, og det just netop i de simpleste Spørgsmål. Det siger intet, det er bare Tilfældighed. Som sagt, jeg er et hængende Hår i Færd med at mig en liden Latter over dig.

ØRNULF Og glædes ikke mere over at han kommer? GUNNAR. Var han kommen tidligere, skulde jeg glædet mig mere derover. Men sig mig alt, hvad der er hændt! ØRNULF. Det er snart sagt. Kåre bonde lagde onde råd op mod eder; med andre ugerningsmænd for han sørpå efter Egil. GUNNAR. Kåre! ØRNULF. Hans færd kom mig for øre; slig udåd måtte aldrig øves.

Det var en stor og begejstret Hymne til Pris for den unge, lysende Dag, der var i Færd med at oprinde for den russiske Revolution; i

Jeg havde igen siddet en af Kirkegårdene og skrevet en Artikel for et af Bladene; mens jeg var i Færd hermed, blev Klokken ti, Mørket faldt ind og Porten skulde lukkes. Jeg var sulten, meget sulten; de ti Kroner vared desværre altfor kort; nu var det to, næsten tre Døgn, siden jeg havde spist noget, og jeg følte mig noget mat, lidt anstrængt af at føre Blyanten.

Min stilling er vanskelig, Nils Lykke! NILS LYKKE. Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge mener jo at have et gammelt krav eder, et krav, som man siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest. FRU INGER. Tillad, herr rigsråd, for min færd står jeg ingen til regnskab uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, lader I mig vide, hvad der fører eder hid.

HJØRDIS. Hånd værket, Gunnar, skal de tunge dage være forbi; ikke skal jeg da længere af stuen når du kommer; ikke tale umilde ord og døve dit smil, når du er glad; jeg skal klæde mig i pel og i kostelige silkeklæder; farer du i leding, jeg følger dig, rider du i fredsom færd, jeg rider dig næst; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit horn, drikke dig til og kvæde fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!

ELINE. Herr ridder, hvis det er derom I agter at tale, NILS LYKKE. Jeg agter at tale derom, alene for at undskylde min færd. Ikke af andre grunde; det sværger jeg eder.

Ja, det var jo lidt forkært, sagde jeg forknyt, en Tankeløshed, en Distraktion, jeg indrømmed det. »Ser De, jeg have en Mand, som i det hele taget ikke tager fejl af Talsagde han. »Jeg beklager det; Deres Håndskrift er tydelig, jeg synes også om Deres Brev forøvrigt, men . . . .« Jeg vented en Stund; dette kunde umuligt være Mandens sidste Ord. Han gav sig atter i Færd med Poserne.