United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg kunde hade ham ! FURIA. Har han besluttet at sætte snart i værk det djærve forsæt, han længe næred? CURIUS. Kender du ? FURIA. Det hele. CURIUS. véd du da vel og at han har stillet sig forrest i det vovelige forbund? Dog, jeg besværger dig, spørg ikke mere om Catilina! FURIA. Svar mig kun et ; det er mit sidste spørgsmål. Går du med ham? CURIUS. Han er mig som en kærlig fader Han?

Denne langsomme Gang bort fra Vinduet, Betoningen i denne Bevægelse med Skuldren var som et Nik til mig; mit Blod fornam denne fine Hilsen, og jeg følte mig i samme Stund vidunderlig glad. vendte jeg om og gik nedad Gaden. Jeg turde ikke se mig tilbage og vidste ikke, om hun atter var kommet til Vinduet; efterhvert som jeg overvejed dette Spørgsmål, blev jeg mer og mer urolig og nervøs.

Endog efterat jeg havde fundet mig en Bænk og sat mig ned, vedblev dette Spørgsmål at sysselsætte mig og hindre mig fra at tænke andre Ting.

Det var en ganske fortræffelig Begyndelse til noget af hvert. gav jeg mig til at søge efter et bestemt Spørgsmål, jeg kunde behandle, en Mand, en Ting at kaste mig over, og jeg kunde ikke finde noget.

Jeg spurgte, om hun var syg; men i stedet for at svare mit spørgsmål sagde hun: " ind til min moder og sig hende, at ridderen drager herfra endnu før dagbrækningen; hvis hun har brev eller budskab til ham, bed hende, at hun ikke forvolder ham unødigt ophold". Og føjed hun noget til, som jeg ikke rigtigt kunde høre. FRU INGER. Hørte du det slet ikke?

Og min Hjærne begyndte at fable om et stort Råd i Himlen, hvor det netop var bleven besluttet, at jeg skulde vinde, vinde kapitalt ti Kroner for en Føljeton . . . . Blot jeg nu havde et Sted at ty hen til for Natten! Jeg overvejer, hvor jeg bedst skulde kunne stikke mig ind, blir stærkt optagen af dette Spørgsmål, at jeg står stille midt i Gaden.

Udenfor Kontordøren standsed jeg, forat undersøge om mine Papirer efter Pagina; jeg glatted dem omhyggeligt ud, stak dem igjen i Lommen og banked . Mit Hjærte klapped hørligt, da jeg trådte ind. Saksen er som sædvanlig tilstede. Jeg spørger frygtsomt efter Redaktøren. Intet Svar. Manden sidder og borer efter Smånyt i Provinsaviserne. Jeg gentager mit Spørgsmål og stiger længer frem.

En Fuldmægtig gik omkring og beså disse Ansøgere, følte deres Arme og gav dem et og andet Spørgsmål, og mig gik han forbi, rysted blot Hovedet og sagde, at jeg var kasseret Grund af mine Briller. Jeg mødte op påny, uden Briller, jeg stod der med rynkede Bryn og gjorde mine Øjne hvasse som Knive, og Manden gik mig atter forbi, og han smilte, han havde kendt mig igen.

Kort og godt, det hænder alle Mennesker at stå fast for en Gangs Skyld, og det just netop i de simpleste Spørgsmål. Det siger intet, det er bare Tilfældighed. Som sagt, jeg er et hængende Hår i Færd med at mig en liden Latter over dig.