United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !


En Eftermiddag var endelig den ene af mine Artikler færdig, og jeg stak den lykkelig og glad i Lommen og begav mig op til »Kommandøren«. Det var høj Tid, at jeg gjorde Anstalter til lidt Penge igen, jeg havde ikke mange Øre tilbage. »Kommandøren« bad mig om at sidde et Øjeblik, skulde han straks . . . . og han skrev videre.

Havde kanske ikke Ratje sagt, at han bare skulde forlange tilbage de 27 kroner, som den infame bondeknøl havde stukket i lommen for de stakkels tre slæbene, som han havde havt i ugen.

Gunnar reiste sig op paa knæ. Han tok en liten flat papæske op av lommen og aapnet den. Der laa en liten perle indi av Jennys lyserøde krystallhalsbaand. Da han ryddet i hendes saker, fandt han kjeden i natbordskuffen; snoren var revet over. En perle hadde han tat og gjemt. Han tok litt muld fra graven og hadde op i æsken.

»Å, nejsvared han. »Det skulde da være en JungmandEn Jungmand! Jeg gjorde et Ryk mig, sneg mine Briller af og stak dem i Lommen, trådte op Landgangen og skræved ombord. »Jeg er ikke befarensagde jeg, »men jeg kan gøre det. De sætter mig til. Hvor går Turen?« »Vi er ballastet til Leeds efter Kul for Cadix

Og jeg kom straks i en bedre Sindsstemning ved denne lille Ejendom, som jeg endnu havde tilbage; jeg glatted Billetterne omhyggeligt ud og forvared Bogen i Lommen. Men skrive kunde jeg ikke. Efter et Par Linjer vilde der ikke falde mig noget ind; mine Tanker vare andre Steder, og jeg kunde ikke stramme mig op til nogen bestemt Anstrængelse.

Georg tog en Blyant op af Lommen og satte sig straks til at læse uden at sige et Ord, som en Mand, der er vant til at læse Korrektur. Tania satte sig lige over for ham paa en Stol, stum som en Fisk, og iagttog i ængstelig Spænding hans Ansigt. Hun var bange for, at han skulde finde hende frygtelig dum, naar han læste hendes første Forsøg i literær Retning.

Her har jeg letvindt gjort en proselyt. Igår han gik med salmebog i lommen, idag han kækt trakterer digtertrommen. Man påstår vel, at vi poeter fødes; men stundom kan en prosaist dog gødes ubarmhjertigt, som en strasburgsk gås, med rimet sludder og med metrisk vås, alt hans indre, lever, sjæl og krås, når ud det krænges, findes ganske fuldt af lyrisk ister og retorisk smult.

Lidelserne gjorde mig mer og mer ufølsom; det banked stærkt i min såre Fod, jeg havde endog Indtryk af, at Smærten forplanted sig opad hele Læggen, og ikke engang det gjorde synderlig ondt. Jeg havde udstået værre Fornemmelser. kom jeg ned Jærnbanebryggen. Der var ingen Trafik, ingen Støj, kun hist og her et Menneske at se, en Sjouer eller Sjømand, som drev om med Hænderne i Lommen.

»Gud bevare Dem, det går da ikke an, at De går her og sulter ihjæl, Mandsiger han. Og han tager med en Gang til Lommen. Nu vågner Skamfølelsen i mig, jeg raver igen bort til Husvæggen og holder mig fast, jeg står og ser , at »Kommandøren« roder om i sin Pengepung; men jeg siger intet. Og han rækker mig en Tikrone. Han gør ingen flere Omstændigheder med det, han giver mig simpelthen ti Kroner.

FRU INGER. Stille; lad mig råde. Nu er al fare forbi. Med hendes skrevne tilsagn i lommen kan jeg forklage hende, hvad time det skal være. Endnu i denne nat et hemmeligt bud til Jens Bjelke . Jeg har mit ord i behold, når jeg forsikrer ham, at den unge grev Sture ikke er Østråt. Og imorgen, når vejen er fri, til Trondhjem med junkeren. Derfra tilskibs med ham som fange til København.