United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men om jeg nu hadde naadd det ytterste, mine evner kunde række om jeg visste, der jeg laa og skulde , at mit liv og mit arbeide vilde leve efter mig en god stund, naar jeg var borte men jeg var alene, der var ikke et levende menneske, som stod mig inderlig nær . Tror du ikke, jeg vilde sørge og angre da ogHeggen sat litt. «Ja.

Du kan ikke snakke om proletarfølelser, Gunnar for du har aldrig visst, hvad det var .» «Et menneske, Cesca, som tar mot denslags hjælp av folk, som han ikke kan føle taknemlighet mot er et uforbederlig underklasseindivid.» «Skjønner du da ikke gut man gjør slikt, naar man vet, man har et talent kanske geni som kræver at bli utviklet.

Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have siddet her i fem nætter? DAGNY. Fem nætter? HJØRDIS. Her nordpå er hver nat en vinter lang.

Ikke et Menneske omkring, intet Lys, ingen Støj. Jeg er i det voldsommeste Sindsoprør, jeg puster tungt og højlydt og græder tænderskærende for hver Gang, jeg levere disse Kødsmuler, som kanske kunde mætte mig lidt.

Kierulf, denne Uldhandler, som havde spøgt længe i min Hjærne, dette Menneske, som jeg mente var til, og som jeg nødvendigvis måtte træffe, var bleven borte for min Tanke, visket ud sammen med andre gale Påfund, som kom og gik efter Tur; jeg husked ham ikke mer uden som en Anelse, et Minde.

Jeg var yderst forvirret, jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulde eller stå; dette Menneske vendte fuldstændig op og ned hele min Tankegang. Jeg var henrykt, vidunderlig glad; jeg syntes, jeg gik dejligt tilgrunde af Lykke. Hun havde udtrykkelig villet med tilbage, det var ikke mit Påfund, det var hendes eget Ønske.

Det var det, jeg vilde være, Gunnar lykken for et andet menneske. Jeg har aldrig trodd paa anden lykke. Du snakket om arbeidet, men jeg trodde aldrig paa, at det var nok, for det er saa egoistisk . Den dypeste glæde av det er jo ens egen, mens man gjør det og den kan man ikke dele med nogen.

I fire korte, knappe Ord, som ikke levnede Rum for Tvivl eller Spørgsmaal, oplyste han hende om hendes Fejltagelse. Denne Gang ramte Slaget. Hun skiftede Farve, og hendes Mund aabnedes krampagtigt uskønt som naar et Menneske falder ned fra en svimlende Højde og brækker Halsen. „Aa, min Gud!“ stammede hun hæst hun pressede begge Hænder mod Hjertet og lod dem saa falde hjælpeløst ned i Skødet.

Hvor kan man sligt et menneske fordrage! FALK. Du tog for resten fejl af ham, LIND. Ja ? FALK. Det var ej Anna, som han tænkte . LIND. Hvad! Var det Svanhild? FALK. Ja, det véd jeg ikke. LIND. Hvad mener du? FALK. Sig, har du læst idag avisen? LIND. Nej.

Behøvet hun at være ræd noget menneske hun . Der kunde ingen gjøre hende noget værre end det, hun hadde gjort sig selv. Men det hadde været en vond dag, det var det. En av de dage, da hun ikke følte sig ædru. Nu var det bedre . Men ikke før var hun kommet ut paa gaten igjen, før den taakede, fortvilede rædsel var over hende paany.