United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg skal være glad i dig jeg skal gjerne gifte mig med dig hører du, Lennart jeg skal gifte mig med dig, men du maa ikke graate saan. Jeg tror godt, jeg kan bli glad i dig, Lennart bare du ikke vil være saa fortviletAhlin hulket: «Nei nei inte pa det viset jag vill inte , Cesca » Jenny snudde sig og gik tilbake langs skrænten. Gram saa, hun var blit blødende rød helt ned over halsen.

Er du ikke lite bitte gran glad for, at jeg sier det for at høre, at du er den bedste og søteste og vidunderligste lille pike i verden se paa mig, Jenny kan jeg ikke gjøre dig litt glad, naar jeg sier dig, jeg tror, du vil faa al livets rikeste lykke, for du fortjener detHun saa ned i hans ansigt og forsøkte med et fattig smil.

Allikevel hun hadde været glad, saa længe han ikke hadde bedt om mere, end hun gladelig kunde gi . For den stund maatte jo komme, da hun selv ønsket at gi ham alt . Aa det var jo kommet saa langsomt og umerkelig som vaaren her syd. Like saa jevnt og sikkert ingen braa overgang. Ingen kolde og stormfulde dage, som gjorde hjertet vildt av længsel efter sol og overflommende lys og fortærende hete.

SIGURD. Ja ja, det har jeg lovet dig. DAGNY. Og jeg tør forvist tro at Hjørdis bedrog mig, da hun sagde at lidet var jeg dig værdig til viv? SIGURD. Ja ja, Dagny, lid mit ord. DAGNY. er jeg glad igen og vil prøve at glemme alt det onde værk, som her er øvet. I de lange vinterkvælde vil vi tale sammen om Gunnar og Hjørdis, og

Alt andet kan jeg gjøre for dig, Gunnar, kun ikke at blive her! DAGNY. Men det kan du jo lige godt. GUNNAR. Ingen ved hvad lod mænd kan møde; kan hænde, Sigurd, at det er sidste gang vi træffes, og angre vil du da, at du ikke var mig hjælpsom i det længst e. DAGNY. Og sent vil du se mig glad, hvis du sejler bort idag. Vel, lad være!

Skyggen laa saa klam og iskold mellem de to rækker skiddengraa huser. Bare paa den ene siden faldt der et solstreif øverst oppe. Hun var glad, hun visste, at Helges forældre bodde i fjerde etage. Denne gaten hadde været hendes skolevei i fire aar. Som hun kjendte den nedover façadernes gipsornamenter de svarte flammer efter takenes sne, og de bittesmaa mørke butikker.

«Du vet jo, jeg er glad i digsa hun alvorlig. «Men det er ikke nogen følelse, du kunde nøie dig med i længden. En hel og sterk følelse har jeg altsaa ikke evnen til .» «Vist har du det. Det har alle mennesker. Jeg var jo saa sikker paa, jeg kom aldrig til at opleve andet end disse smaahistorierne.

FRØKEN SKÆRE. Og skærmer jer mod tvedragts fæle øgle. STRÅMAND. O, denne klynge! Kærlighed og venskab! en stund, glad, og dog vemoddryssende! Jeg rejser ej! Jeg følger med! Du rejser ej? Du følger? Men, Gud, skilles vi jo lige fuldt! LIND. Ja, hvad er det? DAMERNE. Hvad nu! Nej, her sig dølger en misforståelse STRÅMAND. Hun loved huldt, at rejse med!

Cesca tidde litt og aandet tungt ut: «Aa gud Jenny, gutten blev saa glad stakkarsHun svælget graaten. «Ja han blev glad. «Nusa han, «herOg saa tok han mig paa armene og vilde bære mig ind i skogen. Men jeg stred imot og sa inat, inat sa jeg.

Slukt er hver en gnist af ømhed for ham; alle bånd er brustne! Hvo er du, skønne nattesyn? Din nærhed forstener og fortærer mig engang. Min længsel isner mig, min skræk mig ildner; min elskov er som had med trolddom blandet. Hvo er jeg selv? Jeg kender mig ej mere. Et véd jeg kun: jeg er ej den, jeg var før dig jeg . Glad springer jeg i dybet for dig at følge! Dømt er Catilina!