United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans stemme var ganske rolig og hverdagslig. «Vil du gifte dig med mig?» «Nei,» sa hun likesaa rolig og lo litt. «Det er mit alvor.» «Jamen du kan da begripe, at det vil jeg ikke.» «Ja hvorfor det igrunden?» De gik videre opover mot kirken. «Saavidt jeg kan forstaa, saa synes du for tiden selv, at dit liv ikke er noget videre værd. Undertiden tænker du paa at dræpe dig, forstaar jeg.
HJALMAR. Vogt Dem, siger jeg. GREGERS. Jeg skal forklare dig det. Min far gifter sig med fru Sørby. HJALMAR. Gifter han sig med hende! GINA. Å nej, Berta; blev det da endelig! Dette her er da vel aldrig sandt? FRU SØRBY. Jo, snille Relling, det er rigtignok sandt. RELLING. Vil De gifte Dem nu igen? FRU SØRBY. Ja, det blir nok til det.
Jenny tidde endda. «Er du glad i ham,» spurte Helge igjen. «Ja. Men jeg vil ikke gifte mig med ham.» «Paa den maaten,» sa han haardt. «Nei.» Hun smilte flygtig. Og træt og opgit sænket hun hodet. «Jeg orker ikke noget forhold til nogen nu mere. Jeg orker ingenting. Jeg vilde ønske, du vilde gaa, Helge.» Men han blev sittende. «Jeg kan ikke forstaa, alt skal være forbi.
Og ham var det jo også, som satte mig i stand til at gifte mig. Eller kanske ved du ikke det heller? GREGERS. Nej, det vidste jeg rigtignok ikke. Jeg har kanske dog gjort far uret alligevel i enkelte stykker. Ja, for dette her viser jo hjertelag, ser du. Det er ligesom et slags samvittighed- HJALMAR. Samvittighed ? GREGERS. Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da.
Og folk vilde trodd, naar vi gjorde det slik, at vi var nødt til at gifte os. Og det vilde jeg heller ikke. Endda de trodde jo naturligvis det værste men det var jeg likeglad med. Jeg visste godt, jeg ødela aldeles mit rygte for hans skyld. Men det brød jeg mig ikke om. Skjønner du det jeg gjør det ikke .
Jeg blev som himmelfalden, da jeg fik hendes brev det var i al korthet, at imorgen giftet hun sig med Ahlin. Jeg ante ingenting.» «Ikke vi heller. Ja de var jo meget sammen da. Men at de skulde gifte sig, visste ikke Heggen engang, før hun kom og bad ham være vidne for sig.» «Har du truffet dem siden?» «Nei. De tok op til Rocca di Papa samme dag og der var de endda, da jeg reiste fra Rom.»
Jeg er bange for, at hun ikke længer vil finde sig i det. Og selv om hun gjorde det, selv om hun af hengivenhed for mig satte sig ud over folkesnak og bagvaskelse og sligt noget ? Synes da du, Gregers, du med din stærkt udprægede retfærdighedsfølelse Sig mig kort og godt én ting. Tænker du på at gifte dig med hende? WERLE. Og hvis jeg nu tænkte på sådant noget? Hvad så?
Men Hans trodde jo, jeg vilde ikke, bare for jeg var ræd, han ikke skulde gifte sig med mig efterpaa. Saa la os gaa til byfogden da først, din fordømte tøs, sa han. Men jeg vilde ikke. Han trodde, det var bare beregning alting. Du kold, sa han. Det er du sgu ikke længer end du selv vil. Sommetider trodde jeg selv, jeg var det ikke.
Cesca smøg sig til hende: «Nei jeg eier vist ikke instinkt, som du sier. Kanske jeg sletikke har elsket ham ordentlig engang. Endda vilde jeg saa gjerne ha et barn med ham. Og saa orket jeg ikke bekvemme mig til allikevel . Sommetider vilde han, vi skulde gifte os gaa til byfogden uten videre. Nei jeg vilde ikke. De hadde blit saa sinte hjemme.
GREGERS. Ja, Hjalmar, nu vil det vise sig, hvem der har ret, han eller jeg. GREGERS. Det vented jeg. Hvis forholdet mellem dig og ham blev belt forbi, da du kom til at holde af mig, som du kalder det, hvorfor satte han os da i stand til at gifte os? GINA. Han tænkte vel, han skulde få sin gang her i huset. HJALMAR. Bare det? Var han ikke ræd for en viss mulighed?
Dagens Ord