United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du er slangen, som forgifted for mig livets frugt, slangen, som for al min ømhed har hans hjerte lukt. Fra de vågne nætters drømme grant jeg kender dig, ser dig som en trusel stillet mellem ham og mig. Ved min elskte husbonds side higed jeg så fro mod et liv, af stilhed hegnet, mod et hvilens bo; i hans trætte hjerte planted jeg et urtebed; som dets bedste smykke freded jeg vor kærlighed.
GULDSTAD. Å nej, den er dog noget, som er bedre. Den er den stille, hjertevarme strøm af venlig agt, der kan sin genstand hædre, så fuldt, som jublen i en ørskedrøm. Den er en følelse af pligtens lykke, af omsorgs velbehag, af hjemmets fred, af viljers bøjning mod hinanden ned, af vågen for at ingen sten skal trykke den kårnes fod, hvor hun i livet skred.
Han formente at have sine grunde dertil, skønt jeg tror, at jeg har tjent ham så nyttelig som nogen i mere end ét vanskeligt hverv. JENS BJELKE. Det skudsmål tør I frit give jer. Gud og hvermand véd, at I er den slugeste djævel i alle de tre riger. NILS LYKKE. Å, jeg takker! Det vil nu ikke sige så stort.
Og det synes jeg var så fælt sagt af far; for jeg læser bøn for vildanden hver aften og bér, at den må blive bevaret for døden og alt det, som ondt er. Plejer De læse aftenbøn? HEDVIG. Jaha. GREGERS. Hvem har vænnet Dem til det? HEDVIG. Jeg selv; for det var en gang far var så syg og havde igler på halsen; og så sa' han, at' han sad med døden i hænderne. GREGERS. Nå ja?
Kan hun ej mætte denne hede trang, kan hun ej følge dine tankers flyven, vid: hun formår at dele hver din sorg, har kraft og mod at lette dine byrder. CATILINA. Så hør da, min Aurelia, hvad der i disse dage mig så dybt forstemte. Du véd, jeg længst har konsulatet søgt foruden held. Du kender jo det hele; hvordan, for stemmer at erhverve mig, jeg har forødt
Så snart jeg hørte hans Stemme, var det som en Vind fejed gennem mit Hoved, jeg lod Sko være Sko, og det forekom mig allerede, at den forvirrede Sindsstemning, jeg just havde oplevet, skrev sig fra en længst svunden Tid, kanske et År eller to tilbage, og var så småt i Færd med at udviskes af min Erindring. Jeg satte mig til at se på den gamle. Hvad angik han mig, denne lille Mand?
»Bare fem Øre?« sagde jeg. »Så skal De få ti igen om et Par Dage.« »Kære Mand, vil De have mig til at stjæle af Skuffen?« spurgte han utålmodig. »Ja,« sagde jeg, »ja, tag fem Øre af Skuffen.« »Det blir ikke mig, som gør det,« slutted han, og han lagde til: »Og lad mig sige Dem nu med det samme, at nu kan det være nok af dette.« Jeg drog mig ud, syg af Sult og hed af Skam.
GINA. Gud forlade Dem, herr Werle. Men jeg forstår ikke dette. HJALMAR. Hvad forstår du ikke? GREGERS. Så stort et opgør, -et opgør, som en hel ny livsførelse skal grundes på, en livsførelse, et samliv, i sandhed og uden al fortielse HJALMAR. Ja, jeg ved det nok; jeg ved det så godt.
Nu gjaldt det at faa fat paa „lumber“ og andet materiale og faa „standen“ bygget. „You have to have a union carpenter on the job,“ sa den fornemme herre som hadde fulgt W. U. „We don’t allow anybody else.“ Nu stod de der, saa fik de ikke utføre arbeidet selv. Der var intet andet at gjøre end at reise hjem.
HJALMAR. Og så har du flådd den før jeg kom ! EKDAL. Har saltet den også. Det er godt, mørt kød, det kaninkødet; og så er det sødt; smager som sukker. God appetit, mine herrer! Undskyld ; jeg kan ikke ; jeg må ned som snarest RELLING. Drik sodavand, menneske! Uh uh! Lad os tømme en dram for den gamle jægersmand. For idrætsmanden på gravens bred, ja.