United States or Japan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Meld heller om de år, I var borte; den tid er vel ej bedrift arm; meget I kunne mig berette; derude er jo verden både vid og varm, der er sindet og tankerne lette. GUDMUND. I kongens hal var jeg aldrig fro, som dengang jeg var smådreng i det fattige bo. GUDMUND. Vel eder, dersom I kan takke fordi Kan jeg ikke byde, som det huger mig bedst? Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, råde?

Der er sorger, som er gode velsignet gode, skal jeg si digHun sat og graat sagte. Om en stund hvisket han: «Faar jeg komme til dig engang imellem? Naar du er bedrøvet kan du ikke sende bud efter mig da? Jeg vil saa gjerne prøve, om jeg ikke kan hjælpe min lille pike litt, Jenny ?» «Jeg tør ikke, Gert.» «Kjære lille ven, jeg er jo en gammel mand kunde være din far

I grunden var der nok af kjuagutten i hele hans konstitution til at hans sympatier var helt og holdent paa de to benglers side; men samtidig var han klar over, at det ialfald ikke var dem som kunde betale for assistance. Og derefter tog han sit parti. «Sei, du sogning!

Utover Nesodlandet laa der en metalblaa banke av dis fremom randen av den seg litt skyer, røkgule og hvitlige. Fjorden var lyseblaa med vatrede strømstriper; seilerne utpaa laa stille og hvite, og dampskibsrøken blev ved at staa uendelig længe som graa striper i den tunge luft.

Kuglen traf i Muren bag Czarens Ryg, omtrent i tresindstyve Alens Frastand. Revolveren stødte stærkt der maatte tages Sigte langt nede, for at Kuglen kunde ramme det skæbnesvangre Sted. Andrey opdagede dette for sent og stod et Sekund som lammet med begge Hænder hængende ned. I

Bergkongen fæsted den væne viv; klagelig rinde mine dage han spændte en sølvgjord omkring hendes liv. ret aldrig du kommer tilbage Bergkongen fæsted den liljevånd klagelig rinde mine dage med femten guldringe til hver hendes hånd. ret aldrig du kommer tilbage Tre sommere gik, og der gik vel fem; klagelig rinde mine dage Kirsten sad i berget i alle dem. ret aldrig du kommer tilbage

Olafs Plads Numer 2.« Virkelig? Manden kendte hver Brosten St. Olafs Plads. Der var en Fontæne, nogle Gaslygter, et Par Træer, han husked det hele . . . . Hvad Numer bor De i? Jeg vilde gøre en Ende det og rejste mig, dreven til det yderste af min fikse Idé med Avisen. Hemmeligheden skulde opklares, hvad det end skulde koste. »Når De ikke kan læse den Avis, hvorfor . . . .«

Det er da også de utroligste ting, en familjeforsørger har at tænke ; og glemmer en bare det aller ringeste, straks skal en se sure miner. , en vænner Sig til det Også. EKDAL. Ja, du kan vel tænke dig det. Hun er gåt i kurven. HJALMAR. Nej, er hun gåt i kurven! Hun begynder altså at vænne sig til den. EKDAL. Ja, du; det var jo det, jeg spåde. Men nu, ser du, nu er der nogen smaa grejer til

Men Publikum havde mindre at bestille med at beundre Mesterværkeme, end med at spotte ad en ung Mand, som paastod, at der var en Liighed, han følte meer end han saae og kunde forklare sig, imellem en af Roserne paa Jan van Huysums Blomsterstykke og Alonzo de Tobars Katharina, ja imellem enhver af Blomsterne og Individerne i hans »Familie» efter Velasquez.

Jeg kommer med en Hilsen til de to Søstre Masha og Kathrine Dudorov fra Helene Zubova mit Navn er Andrey Kojukhov!“ „Nej, hvor det glæder mig!“ udbrød hun, og der fo’r et Glædesskær over hendes blege Ansigt. „Jeg er Kathrine Dudorov, jeg skal straks kalde paa min Søster, værsgod at tage Plads!“