United States or Haiti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han havde absolut intet gjort og var næppe forberedt paa at møde saa haard en Skæbne, og nu skulde alle disse dygtige, ubrugte Evner ofres for intet! „Læs højt!“ sagde Vatajko. Men Andrey kunde ikke faa et Ord over sine Læber og rakte ham stiltiende Brevet. „Nuvel,“ sagde Andrey efter et Øjebliks Pavse „Det vil maaske være det bedste, der kunde hænde for vor Sag!
En spurgte: hvor kan ungdomselskov gro, når sjælen luder under velstandsvægten? Den anden spurgte: hvor har elskov liv, når kravet er en evig armodskiv? Forfærdeligt at præke denne lære som sandheds ord, og endda livet bære! FALK. Og hvis det nu gjaldt os? SVANHILD. Gjaldt os? Hvad da? Kan ydre vilkår gøre til og fra?
Ikke før hadde han sagt dette, før de begyndte at fyre paany fra luftskibet. „Ja, hvad er saa programmet?“ spurte Sir Ralph. „Skal vi sprænge dem i filler straks?“ „Nei, paa ingen maate,“ svarte Dale; „vi vil ikke ha deres død paa vor samvittighet, endda saa store kjeltringer som de er. Men jeg har en plan.“ I faa ord forklarte han denne, og Sir Ralph fandt den aldeles udmerket.
Bogstaver, Ord, Sætninger formede sig og stillede sig i Rækker som et Kompagni Soldater, der, naar Alarmsignalet lyder, styrter ud af deres Telte for at indtage deres Plads i Geledderne.
Uden anden Lærer end hendes eget brændende Ønske om at blive forstaaet talte hun til dem i et Sprog og paa en Maade, som de uden Vanskelighed begreb; ja, hun lagde saa meget af sin egen Sjæl i sine Ord, at hun næsten smeltede sammen til ét med sine Tilhørere.
Jeg ser meget stivt på ham, idet jeg siger det, jeg følte, at jeg stirred frygteligt på ham; det var, som om jeg så på ham med hele Kroppen, istedetfor bare med Øjnene. Og jeg står en liden Stund, efterat jeg har sagt dette Ord. Så tusler jeg op til Jærnbanetorvet igen. Manden gav ikke en Lyd fra sig, han bare holdt Øje med mig. Nådler? Jeg stod med en Gang stille.
Jeg gjorde de mest fortvivlede Anstrængelser, forat finde et Ord, der var sort nok til at betegne mig dette Mørke, et Ord så grusomt sort, at det kunde sværte min Mund, når jeg nævnte det. Herregud, hvor det var mørkt! Og jeg bringes igen til at tænke på Havnen, på Skibene, de sorte Uhyrer, der lå og vented på mig.
GUNNAR. Kåre bonde! ØRNULF. Dine mænd har ranet hans kvæg, og for ran bør bødes. GUNNAR. For drab ligeså; han har dræbt min træl. KÅRE. Fordi han håned mig. GUNNAR. Jeg har sagt mig rede til forlig. KÅRE. Men det havde ikke Hjørdis sind til, og imorges, mens du var bonte, faldt hun over mig og står mig nu efter livet. Er det sandt du siger; har hun ? KÅRE. Hvert ord er sandt.
Tørrede Blomster, Kødben, Cigarstumper, en eller anden Ting, som de kunde gnave i sig eller more sig med? De så med blåfrosne Ansigter, med uendelig lange Øjne op mod mit Vindu. Imidlertid fortsætter de to små Fjender at skælde hinanden ud. Ord som store, klamme Udyr myldrer ud af disse Barnemunde, forfærdelige Øgenavne, Skøgesprog, Matroseder, som de kanske havde lært nede ved Bryggerne.
Gunnar, hør nu mit sidste ord; er du villig til at bøde for kvinderanet? Kom det ihu, som du har lovet! Du hører, jeg har gjort et løfte og det må jeg Nok, nok! Aldrig skal det siges mig på art jeg gav bod for ærligt drab! Så trodser vi dig og dine! Og hvem har ret til at kræve bod for Jøkul? Hvor findes hans frænder? Ingen af dem er ilive! Hvo er hans lovlige eftermålsmand?
Dagens Ord
Andre Ser